Fem forladte fredagslinks

Fem forladte fredagslinks

Inger has left the building. Venstrekvinden, som man ikke behøver at sætte efternavn på (fordi alle kender Inger) tog i går bladet fra munden og forlader et borgerligt parti, som har drømme om at indtage statsministeriet. Uenighed og palaver har efterhånden sat partiet i et midlertidigt skakmat, som end ikke Kasparov kan hjælpe dem ud af.

Og sådan er det jo. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, må man jo forlade det. Inger forlod partiet, så det kunne høres. Nogen påstår ligefrem at hun smækkede med døren. Braget efter et smæk afhænger af døren, men jeg fornemmer at det er en stor dør, der blev smækket i i går. I al fald var smækket så enormt, at formanden dukkede op på landsdækkende tv og fortalte, at han var skuffet (eller noget i den stil).

Skuffelse er en konsekvens af bristede drømme. Når nogen forlader et sted til fordel for et andet, er der følelser på spil. Se på fodboldspilleren Messi, som næsten forlod Barcelona i 2020. Eller på Ida Auken, som forlod sit parti i forrige uge. Og så er der fruer, der forlader deres mænd af forskellige årsager. Og omvendt naturligvis, altså at manden forlader fruen.

Alt skal nok blive godt igen

Dette afstedkommer som regel et følelsesudbrud af forskellige dimensioner. Nogen trækker på skulderen og siger pyt, mens andre puster sig op og buldrer derudad. Alt afhænger af situationen og menneskene, så tag den med ro. Alt skal nok blive godt igen.

Det er fredag og vi skal linke til hjemmesider på internettet. At surfe betyder at du kommer fra et sted til et andet, eller sagt på en anden måde: du forlader en hjemmeside til fordel for en anden. Sådan er det jo. Så her får du 5 forslag til lidt weekendsurf.

Det skal handle om Danmarksindsamling, udendørsliv, ting vi savner, Støjberg og musik.

https://www.outsideonline.com: Her handler det om alle de gode ting, der finder sted udendørs – samlet på et spændende website der hedder Outside.

https://www.thrillist.com: Thrillist er sådan en hjemmeside, som handler om alle de gode ting, som vi savner i denne tid.

https://soundcloud.com: Snyd ikke dig selv for SoundCloud. Her finder du timevis af god musik – også af kunstnere som du ikke kender – endnu.

http://støjberg.dk: Ja, den skulle jo placeres under de berømte fredagslinks, men en overraskelse lurer.

https://danmarksindsamling.dk: Ja, det er jo i denne weekend at vi samler ind til coronakrisens børn. Du kan støtte det gode initiativ direkte på hjemmesiden. Du kan være med til at gøre en forskel for børn, der har krav på en tryg barndom.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.