Danmark gode til cybersikkerhed

Danmark gode til cybersikkerhed

Hvis man skal tro en undersøgelse, der netop landede i min indbakke, så er danskerne ret gode til det der med it sikkerhed. Det er James Agate, der har sendt mig et link til en undersøgelse blandt 60 lande, hvor fokus har været på landenes evne til at håndtere it sikkerhed. Og her opnår vi altså en fornem fjerdeplads.

Det handler om malware og cybersikkerhed, og dette foregår i en række forskellige kategorier. Ingen af landene toppede i alle kategorier, men der er alligevel nogle signaler, som man bør være opmærksomme på. Det hele taget i betragtning er det lande der klarer sig miserabelt, hvilket sikkert ikke overrasker forfærdeligt meget.

Algeriet i bund

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 7 forskellige områder, som alle handler om it sikkerhed, og her kan blandt andet nævnes smartphones inficeret med malware, computere inficeret med malware, antal finansielle malware-angreb og lande der har forberedt sig bedst på cyber-angreb.

Jeg skal ikke komme ind på de tekniske detaljer omkring undersøgelser, herunder den måde der gives point på, for det kan du selv læse dig til via ovenstående link. Jeg vil hellere give lidt navne på lande, som klarer sig godt og knapt så godt. Og ser man på det land, der klarer sig dårligt, er det Algeriet, som tilsyneladende klarer sig vældig skidt. Men lande som Indonesien, Vietnam, Tanzania og Uzbekistan kan heller prale af cybersikkerhed.

I den anden ende af skalaen ligger Japan, som kan høste palmerne for at være det mest cybersikre land. På de følgende pladser kommer Frankrig, Canada, Danmark og USA. Skeler man til Danmark, var vi for eksempel det land, der havde færrest malware-inficerede computere.

5 it sikkerhedstips

Undersøgelsen konkluderer, at selv om nogle lande klarede sig godt, er det altid nødvendigt at man tager it sikkerhed alvorligt, og at man ikke hviler på laurbærrene. Så her melder Nettips sig på banen med 5 friske tips til den almindelige dansker.

  1. Klik kun på links, som du er sikker på. Tænk dig godt om, hvis du modtager emails eller sms beskeder med links.
  2. Hold dit sikkerhedssoftware opdateret. Dette gælder for eksempel antivirus og antimalware.
  3. Hold alle programmer på computeren opdateret. Dette inkluderer eksempelvis office pakker og browsere.
  4. Hav adgangskoder på dine apparater. En tabt smartphone kan være guld for en lumsk type.
  5. Gør dine passwords så sikre som muligt. Vær kreativ og undlad at bruge de mest almindelige passwords.

Bruger du specielle tips og tricks til at øge din egen it sikkerhed?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.