
Det er et godt spørgsmål. Det kommer naturligvis an på, hvor meget du faktisk bruger din computer, men hvis du bruger den mere end bare til at surfe en gang imellem, så er svaret helt klart ja. Backup er vigtigt!
Der er mange gode grunde til at tage backup, eller sikkerhedskopiere, som det hedder på dansk. En sikkerhedskopi er lige netop hvad ordet siger, en kopi af dine data for en sikkerhedsskyld. Der er nemlig rigtig meget der kan galt med en computer, tablet, eller mobiltelefon.
Ja, mobiltelefoner gælder også med i denne forbindelse, da mange i dag har smartphones og de er ved at være helt på højde med stationære, bærbare og tablets. Med andre ord, så indeholder de som regel meget af den vigtige data, vi benytter os af i dag.
Backup, hvordan?
Der er flere måder at køre backup på i dag, og nogle er mere effektive end andre. Du kan, naturligvis, køre en manuel backup, eller sagt med andre ord, du kan bare kopiere de filer du synes er vigtige over på en ekstern harddisk, eller brænde det på en dvd/cd, eller lægge dem på en usb-stik.
Det er den nemme måde at gøre det på, tror du nok. Men nej, det er det desværre ikke. For kopierer du mere end nogle få filer, så kan det tage lang tid og der er risiko for at nogle af filerne ikke bliver ordentligt kopieret.
Det er bare så super ærgerligt når man står og skal bruge et bestemt dokument, og så er det naturligvis lige netop det, der ikke er blevet sikkerhedskopieret ordentligt.
Derfor er det en god ide at vælge et regulært backup program. Windows, for eksempel, har sit eget backup program og det kan du sagtens bruge.
Én ting du skal huske på, er at tage backup på et eksternt drev. Og hvorfor nu det? Fordi computere er nogle sarte væsner ind imellem. En harddisk kan godt gå ned lige pludseligt, og hvis du har din backup på samme harddisk som resten af programmerne, så hjælper det ikke meget hvis harddisken ikke virker mere.
Mange store computermærker så som HP, Dell og andre i den stil, sælger computere der er fuldt installeret, og som regel hører der også en backup løsning med. Desværre er de backup løsninger som regel til samme drev, men bare en anden partition. Fysisk er det jo så samme drev, selv om det umiddelbart ikke ser sådan ud.
Det er derfor bedst at tage sikkerhedskopier på eksterne drev, så som en ekstern harddisk, en dvd hvis du ikke har så meget, eller et stort usb-stik.
Så er man vel godt sikret?
Både ja og nej. Tager du tit backup, så er en dvd nok ikke en god ide, for så ender du med et bjerg af dvd’er med forskellige versioner af din backup. Så valget bør nok falde på en ekstern harddisk. Men forestil dig at du får indbrud. Tyven stjæler alt hvad der kan sælge, også din eksterne harddisk. Ikke smart.
Du kan selvfølgelig gemme den et sted, men risikoen for at tyven finder den er der stadig, og det ville ikke være særlig rart at miste alle sine informationer samtidig med alt det andet. Men at skulle fjerne den eksterne harddisk fra hjemmet og opbevare den et andet sted er måske heller ikke lige sagen. For du skulle jo gerne kunne tage sikkerhedskopier med jævne mellemrum, og det er lidt svært hvis du først skal ud og hente den eksterne harddisk et eller andet sted.
Svaret er derfor, at du får dig en online backup løsning. Der er mange udbydere, når det kommer til det, men her skal du også stille spørgsmålstegn ved hvor de har deres servere. For det kommer helt an på landets love om datasikkerhed hvordan de behandler dine data.
Et godt eksempel er onlime.dk, som er et dansk firma der tilbyder en totalløsning indenfor backup. De benytter sig af Jottaclouds servere i Norge, som har en meget striks lovgivning omkring datasikkerhed og privatlivets fred.
Danskerne er ikke gode til at tage backup
Digitaliseringsstyrelsen og DK CERT har i 2016 lavet en rapport vedrørende danskernes informationssikkerhed, og det ser ikke så godt ud. Vi er, med andre ord, ikke gode til at tage backup.
Der er en stigende tendens til ransomware angreb, båder på firmaer og private, og alene af den grund bør du sikkerhedskopiere dine data med jævne mellemrum, og helst så tit så muligt.
Ransomware er en meget ondskabsfuld form for hacking, som generelt betyder, at en hacker installere et program på din computer, som så krypterer dine data, så du ikke kan læse dem mere.
Derefter bliver du så afkrævet en sum penge for at få krypteringsnøglen. Men det er ikke nogen god ide at give efter for sådanne kriminelle, for det ansporer dem blot til at fortsætte, og som regel ender du med ikke at få dine data tilbage alligevel.
Derudover er det også virus, fysisk nedbrud, tyveri og andre ubehageligheder at tage hensyn til. Så hvis du kører en back up i skyen, og vel og mærke ikke har den kørende hele tiden, så er du og dine data rigtig godt sikret.
Politiken har udgivet en artikel om danskernes datasikkerhed, som du kan læse her. De henviser også til DK CERT og Digitaliseringsstyrelsens rapport, som du kan læse her.
Den bedste løsning
I bund og grund må det siges, at backup i skyen er den bedste løsning. Du kan naturligvis vælge at bruge sådanne tjenester som Dropbox, OneDrive og iCloud, men i sidste ende er du bedst tjent med at benytte en backup service, der ikke har deres servere i USA eller andre lande, hvor datasikkerheden er truet.
Efter Trump er kommet til magten i USA, er der ikke meget datasikkerhed tilbage, og det ser ud til at det nok bliver værre før det bliver bedre. Du kan læse mere om det digitale privatliv under Trump-æraen her.
Gør dig selv en tjeneste, og invester i en online backup løsning. Så kan det ikke gå helt galt.