
Nå, kom du godt igennem julen? Klejner. Mandariner. Flæskesteg. Rødkål. Risalamande. Og ellers hele butikken? Julestress. Impulsindkøb. Gaveræs. Uenigheder. Julen har mange ansigter, men ét må man sige: den er i stand til at samle familien, og i visse tilfælde skille den ad. På godt og ondt.
Efter min mening er nærvær det vigtigste begreb i denne stund. Vi kan haste af sted hver især, og mange har så travlt med alverdens ting, at de glemmer det vigtigste: at være nærværende for dem, som betyder noget. Ægtefællen. Børnene. Børnebørnene. Bedsteforældrene. Onklerne. Kollegerne.
Nå, vi har jo alle vores små agendaer, og mens nogen foretrækker at gøre tingene på en bestemt måde, vælger andre at foretage sagerne på deres egne måder og præmisser. Og sådan skal det være. Ingen fastlåste procedurer, tak. Så bliver det hurtigt kedeligt.
USA og nærvær
Tag USA som eksempel. Efter at den nuværende præsident overtog magten i det store land, er USA kommet på tværs en masse steder i verden. Også på hjemmebanen. Men også i Danmark, hvor vi pludselig føler os truet af nogle skøre amerikanere, som vil tage territorium fra os. Det er der dælme ikke megen nærvær i.
Nå, snart skriver vi 2026, og for hvert år der går, jo nærmere kommer vi til et præsidentskifte i USA. Det er der mange, der glæder sig til velvidende at der er megen usikkerhed om, hvem den næste bliver. Ikke mere politisk sludder herfra. Vi hopper direkte til årets sidste fredagslinks.
De er serveret af selveste Martin BO alias MB, som igen har sendt os fem gode links til at slutte Nettips-året af med. Stor tak, MB. I dag skal du besigtige flyvende væsener, bøger samt et fransk vinslot, som du kan blive medejer af.
https://planbi.dk: Her handler det om vilde bier. Uden bien og blomsten går det naturligvis ikke.
https://www.tytoalba.dk: Her handler det så også om andre flyvende væsner, nemlig ugler.
https://www.kb.dk: Fra de flyvende elementer går vi direkte til hardcore litteratur i form af det kongelige bibliotek. Ret fedt domæne, ikke sandt?
https://haux.com: Dette domæne har ikke meget dansk snak over sig. Jeg tror det skal udtales ”o dot com”, og du kan blive medejer af et fransk vinslot.
https://www.libristo.eu: Vi slutter af i bøgernes verden. Det siges at dette er den største samling af bøger på internettet. E-bøger. Bøger. Lydbøger. God læse- og lyttelyst.
Alle læsere ønskes et godt nytår.
