
Den nye powerbank fra Sandberg er ekstremt vandtæt. Hvor mange andre powerbanks kun tåler regn eller vandsprøjt, kan denne blive helt nedsænket, når de små klapper over USB-C-stikkene er lukket. Det er især tænkt til folk inden for ekstremsport, militær og eventyr, der skal krydse søer eller vandløb med udstyr. Men alle kan få ro i maven af at have en powerbank, der kan tåle at blive tabt i et vandhul.
Selv om den rummer 10.000 mAh, er den meget kompakt: kun 1,5 cm tyk og 10 cm lang.
Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg A/S, siger, at “de gerne vil lave powerbanks til alle formål, og at de her har kombineret høj vandtæthed med et lille format”.
Powerbanken kan købes i nogle webshops og butikker i et begrænset antal. Flere enheder ventes snart. Vejledende pris er 229 kroner.
https://sandberg.world/da-dk/product/survivor-nano-powerbank-10
