Trådløse nyheder fra Jabra

Trådløse nyheder fra Jabra

På den store CES messe i Las Vegas, som fandt sted i startren af januar, præsenterede Jabra nogle trådløse nyheder, som måske interesserer læserne her på Nettips. Der er lidt for enhver smag, så lad os starte med nyhederne til ørerne.

Elite 4 Active

De nye earbuds – altså høretelefoner du propper ind i ørerne – hedder Elite 4 Active. Bag navnet gemmer sig den kendsgerning, at de er velegnede til folk, som godt kan lide at være aktive. Det kan være en frisk cykeltur, en omgang jogging eller måske en tur i bokseringen. Disse earbuds skulle sidde så godt i ørerne, at de bliver hvor de er.

Jabra Elite 4 Active byder på Google Fast Pair, som gør det supernemt at skabe forbindelse til din Android enhed. Elite 4 Active har også Spotify Tap playback, der giver hurtigere adgang til musik end nogensinde før. Lækkert for en Spotify-gut som mig.

De er naturligvis også udstyret med god støjreduktion (ANC), så du kan nyde musik eller podcast uden at skulle høre andre lyde omkring dig. Jabra Elite 4 Active har endvidere en klassificeret beskyttelse mod vand og sved, så de kan modstå dit hårde arbejde.

Bluetooth Multipoint

En anden ting, som Jabra præsenterede på CES 2022 er deres Bluetooth Multipoint. Dette kan blandt andet bruges til deres earbuds Elite 7 Pro & Active, som betyder at det giver brugerne mulighed for at være fuldt forbundet til to enheder på én gang og dermed skifte problemfrit mellem arbejde og fritid. Denne feature vil være tilgængelig via en firmwareopdatering i Sound+ app i januar måned, så hold øje med denne opdatering tilo din smartphone.

Det kan fra tid til anden være udfordrende at arbejde fleksibelt, men med Multipoint kan brugerne forbinde deres Elite 7 Pro & Active til både deres personlige og professionelle smartphones/tablets, hvilket hjælper dem til at holde sig orienteret om alt og øge produktiviteten.

Jabra Enhance Plus

Når det handler om lyd, er kvaliteten virkelig et must for mit vedkommende. Et godt stykke musik kan hurtigt spoleres af dårlig lyd. Men hørelse handler også om, hvor god en hørelse man besidder. Jabra præsenterer deres Enhance Plus, der leverer forbedret hørelse, musik og opkald i 100% trådløse state-of-the-art miniature earbuds.

Jabra Enhance TM-serien er skabt til at forbedre hørelsen. Jabra Enhance Plus sætter en helt ny standard og kombinerer komforten fra 100% trådløse earbuds med avanceret høreteknologi for at afhjælpe uadresseret hørenedsættelse og gøre det lettere for millioner af mennesker at tage det første skridt i retning af en bedre hørelse uden at skulle tage skridtet mod høreapparater.

Jabra PanaCast 20

Nok om lyd. Nu skal det handle om video. Det personlige kamera Jabra PanaCast 20 blev også præsenteret på CES. Kameraet tilbyder den fleksible medarbejder et sikkert videosamarbejde af god kvalitet, uanset hvor medarbejderen befinder sig.

Enheden har kunstig intelligens, som styres fra enheden med Edge-behandling. Det betyder, at alle aktiviteter håndteres på selve enheden, hvilket minimerer risikoen for sikkerhedsbrud markant og samtidig øger hastigheden, nøjagtigheden og den overordnede kvalitet af oplevelsen. Kameraet har et indbygget linsedæksel, der forhindrer, at det efterlades tændt ved et uheld – en tryghed for brugeren.

https://www.jabra.dk/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.