Sony Experia 1 VI

Sony Experia 1 VI

Sony har i dag løftet sløret for det nyeste flagskib i Xperia-serien, nemlig Xperia 1 VI. Xperia 1 VI er et resultat af Sonys mangeårige erfaring inden for både skærme, lyd og mobilspil. Kombineret med en batterilevetid på op til to dage2, er Xperia 1 VI den perfekte makker til dem, der ønsker at have underholdning lige ved hånden. Takket være den nye AI-billedjusteringsteknologi ”Powered by BRAVIA®” tager Xperia 1 VI niveauet for underholdning til næste niveau. Den nye telefon genskaber nemlig billedkvaliteten fra Sonys populære tv’er i BRAVIA-serien på telefonens skærm. Derudover er højttalerne blevet opgraderet, så underholdning kan nydes i overlegen kvalitet.

Professionel fotografering med AI

Kameraets 24mm objektiv er udstyret med en Sony Exmor T for Mobile-billedsensor. Kombineret med AI-funktioner sikrer Xperia 1 VI enestående billedkvalitet på niveau med full frame-kameraer med billeder med lav støj og et bredere dynamisk område3, mens videoer er fyldt med filmiske farver.

Xperia 1 VI tilbyder også muligheden for x7.1 zoom med et optisk telezoomobjektiv med brændvidder fra 85mm til 170mm samt makrofotografering med en maksimal forstørrelse på 2x og en minimumsfokusafstand på 4 cm, selv uden et dedikeret makroobjektiv.

Det optiske zoomobjektiv i den nye Xperia 1 VI muliggør både forstørrelse og billeder i høj opløsning, selv ved fjerne motiver, alt imens telefonen leverer kompromisløs billedkvalitet ved både makro- og portrætfotografering. Ved hjælp af makrofotografering, der udnytter zoomobjektivets struktur til nærbilleder, får man mulighed for at tage billeder med skarpe detaljer og bokeh, der overgår synsstyrken i det blotte øje. Denne funktion strækker sig også til at fange selv de mest indviklede detaljer, som midten i en blomst, hvilket leverer kraftfulde og udtryksfulde resultater.

AF-sporing af menneskelig bevægelse takket være AI

Telefonens bagkamera anvender AI til at genkende menneskets skelet, hvilket muliggør præcis AF-sporing, selv i udfordrende miljøer, hvor motivets synlighed kan være svært at fange præcist. Denne helt nye funktion sikrer ensartet og nøjagtig sporing, mens billedoptagelser optimeres i en række forskellige miljøer.

Xperia-kameraappen er blevet opdateret og kommer nu med et mere brugervenligt design, der gør det nemt at navigere i appen. Opgraderingen gør det nemmere at anvende appen, også uden at gå på kompromis med de mange kreative værktøjer, herunder optagetilstande som PSM og pre-installerede farveindstillinger, som Creative Look.

Nu er det også muligt automatisk at indstille både lysstyrke og farver med berøringssporing, alt imens den nye Pro Video-tilstand4 tilbyder detaljerede indstillingsmuligheder til videooptagelse, mens brugere uden besvær kan tage både billeder og video med intuitiv kontrol og præcision.

Den hidtil mest kraftfulde skærm

Skærmen på Xperia 1 VI er drevet af BRAVIA™ og anvender AI til at forbedre skærmens kontraster, farver og klarhed, både når der skabes indhold, men også ved brug af streamingtjenester.

Det er blevet endnu nemmere at nyde indholdet på Xperia 1 VI med en skærm, der er 1,5x mere lys end forgængeren. Derudover kommer telefonen med en ny Sunlight Vision-funktion, som forbedrer skærmens synlighed ved udendørs brug. Den nye funktion gør ikke blot billedet lysere, men udfører også AI-billedbehandling for at forhindre overeksponeret højlys ved at analysere rammerne og den omgivende lysstyrke i realtid.

Lydkvalitet i første klasse – med og uden hovedtelefoner

Xperia 1 VI sørger for, at musikken bliver spillet med den plads, klarhed og kvalitet, den fortjener, uanset om der lyttes via telefonens stereohøjttalere, trådløse hovedtelefoner eller kablede hovedtelefoner, hvilket er muligt takket være telefonens 3,5mm jackstik.

Højttaleren på telefonen har derudover gennemgået betydelige forbedringer. Forvrængningen er blevet reduceret ved høje lydstyrker, mens de lavfrekvente output er optimeret, hvilket sikrer en betydelig stigning i lydtrykniveauet med mere slagkraftig og fordybende lyd.

Derudover giver Xperia 1 VI mulighed for at udforske de nyeste teknologier inden for lyd, herunder højopløselig lyd både kablet og trådløst, LDAC, Bluetooth®5 LE Audio (Low Energy) og Snapdragon Sound6. Når telefonen er tilsluttet trådløse hovedtelefoner, vil AAC (Advanced Audio Coding) Connection-tilstanden aktiveres, hvilket forbedrer lydkvaliteten yderligere – også i støjende storbysmiljøer.

Bedste batteriydelse i Xperia-serien

Det effektive batteri på 5.000 mAh er designet til at holde op til hele to dages brug7, men uden at gå på kompromis med vægten på telefonen. Xperia 1 VI er nemlig en letvægtsmodel og er desuden tyndere end de tidligere modeller i Xperia-serien. Ved at anvende en varmeafledende komponent i dampkammeret, en ny skærm med lavere strømforbrug og enestående teknologi til energieffektivitet, åbner Xperia 1 VI op for over 36 timers8 kontinuerlig videoafspilning, hvilket er cirka dobbelt så meget som ved tidligere modeller9.

Xperia 1 VI understøtter både hurtig opladning med cirka 50 % strømkapacitet på blot 30 minutter, mens funktioner som Battery Care og Xperia Adaptive Charging sikrer, at batteriet ikke overbelastes ved opladning, hvilket sikrer fire års sund batterilevetid10. Derudover understøtter telefonen Wi-Fi 711, som er er den næste generation af trådløs internetforbindelse.

Pris og tilgængelighed

Xperia 1 VI bliver tilgængelig i juni 2024 til en vejledende pris på 9999 kr. Den bliver tilgængelig i farverne sort, sølv og kakigrøn.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.