Schweizerkniv fra Sandberg

Schweizerkniv fra Sandberg

Kender du dersens smarte schweizerknive, der indeholder et hav af funktioner? Lommekniv, neglesaks, pincet, skruetrækker, ja sågar USB nøgle og meget mere. De er drønsmarte, fordi du har en masse muligheder for at yde værktøjsmæssig førstehjælp her og nu.

Sandberg, der producerer en række nyttige værktøjer til nørder som undertegnede, lancerer i disse dage deres seneste påfund: et multiprodukt, som de kalder Bluetooth Buddy. Bluetooth fordi man forbinder denne labre sag via Bluetooth og Buddy fordi det er en sand ven.

Bluetooth Buddy hjælper fork med smartphones, og det er jo en stor del af befolkningen. Ideen er at du tager Bluetooth Buddy med på farten, og når du har den ved din side, har du samtidig en række nyttige hjælpemidler til din disposition. Lad os kigge på nogle af fiduserne i denne elegante gadget.

Højttaler og powerbank

Først og fremmest er der en lille indbygget højttaler, og alt i apparatet er genopladeligt. Det betyder at din tur til stranden er reddet, da du nu kan spille den fedeste musik, så alle andre også kan få glæde af den … Fidusen er samtidig at højttaleren også er et batteri på 3.000 mAh. Om du connecter til din telefon med Bluettoth eller kabel gør ingen umiddelbar forskel, idet der et hovedtelefonstik indbygget. Forvent dog ikke hifi.

Derfor er Bluetooth Buddy udstyret med en USB udgang, så du også kan bruge den til opladning af eksempelvis din smartphone eller golfur. Sådanne powerbanks er ret gode disse dage, da det er en kendt sag, at moderne smartphones somme tider skal have strøm et par gange dagligt, og det er jo ikke altid at man lige har en stikkontakt ved sin side.

En anden lækker fidus ved Bluetooth Buddy er at du kan bruge den som en avanceret form for selfie stick. Det fungerer for eksempel på følgende måde:

  1. Du placerer din smartphone på et bord eller et træ
  2. Du stiller dig i en passende afstand med Bluetooth Buddy i hånden
  3. Du trykker på Bluetooth Buddys aflæser som fjernbetjener din smartphones kamera
  4. haps! Sublim selfie i hus

Indbygget mikrofon sikrer håndfrihed

Skulle din telefon ringe, kan du besvare opkaldet via Bluetooth Buddy. Der er nemlig indbygget mikrofon og svarknap, og så behøver du ikke at fumle med din smartphone. Samtalen kan klares med Sandbergs lille fikse schweizerkniv.

Og på falderebet kan den også bruges, når du er på farten, mens mørket sænker sig. Bluetooth Buddy har nemlig også en lille LED lommelygte indbygget. Dermed kan sommerens festivalgæster med fordel overveje at anskaffe sig et eksemplar af denne bitte gadget.

Prisen er 399 kroner og du kan finde mere info og forhandlere på Sandbergs hjemmeside.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.