I januar annoncerede Jabra, der globalt set er førende inden for true wireless lyd og hybride arbejdsløsninger, en række opdateringer, der skal forbedre oplevelsen af deres seneste trådløse earbuds, Elite 8 Active og Elite 10. Opdateringerne, der skal forbedre oplevelsen af produkterne, er nu live via en opdatering i appen. Opdateringerne løfter ikke kun lydkvaliteten, men forbedrer også den overordnede funktionalitet og anvendelighed af Jabra’s seneste generation af earbuds.
Elite 10
Jabra’s mest komfortable earbuds får forbedret lyd med nye AI-baserede algoritmer, der undertrykker forstyrrende lyde fra omgivelserne, som specifikt forbedrer støjreduktionen i menneskets stemmefrekvens. Det betyder, at stemmer fra folk omkring dig i højere grad vil blive udelukket, så man derved opnår en meget bedre opkaldskvalitet. Ydermere har Jabra tilføjet ANC under opkald for at gøre opkaldsoplevelsen endnu bedre. Brugere kan forvente, at blokeringen af baggrundsstemmer bliver op til 2X bedre, hvilket optimerer opkaldsklarheden i omgivelser med stor aktivitet, så som kontorer, restauranter og travle gader, og dermed sikrer uafbrudte samtaler.
Elite 8 aktiv
Verdens mest hårdføre earbuds får forbedret ANC- og hear-through, som gør dem endnu bedre under blæsende forhold, det sker i kraft af en softwareopgradering, der bruger dobbeltmikrofonteknologi til bedre at kunne registrere vindstøj. Med den nye softwareopgradering bruges begge eksterne mikrofoner til at sikre mere nøjagtig registrering af vindniveauerne og sikre en mere jævn overgang til vindtilstand.
Den forbedrede lytteoplevelse under musikafspilning, gør det sjovere at løbe eller træne udendørs med musik i ørene.
Opdateringerne kan hentes via Jabra Sound+-appen, og er tilgængelige for alle brugere, eksisterende og nye, via en nem over-the-air-opdatering uden omkostninger.