Nyt headset fra Jabra

Nyt headset fra Jabra

Halo Fusion er nyeste skud på stammen fra Jabra, og med Halo Fusion får vi nu et headset, som ikke er lige som alle de andre. Halo Fusion er nemlig udstyret med en fiks nakkebøjle, der gør det nemmere at bære headsettet, når man er på farten.

Men inden vi begynder at uddybe hvad sådan en nakkebøjle er godt for, så lad os lige repetere hvilken funktion et moderne headset har. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen at folk render rundt med små dimsedutter i ørerne, når de bevæger sig fr A til B. Og hvad mon der foregår i de små dimsedutter?

Lad telefonen blive i lommen

Typisk vil især ungdommelige folk lytte til musik. Vores smartphones i dag er jo udstyret med alskens musiktjenester, og personligt nyder jeg stor glæde af Spotify, hvis jeg en dag sidder i en bus eller tog. Musik er så dejligt afslappende og energigivende – alt efter hvilket humør du er i.

Men de moderne headsets bruges naturligvis også til den mere praktiske del, når man kobler det til et smartphone: håndfri samtaler med folk. Mn behøver altså ikke at spadsere rundt med telefonen til øret. Lad din smartphone forblive i lommen, og besvar indgående opkald med tryk på en enkelt knap. Det bliver næsten ikke nemmere.

Tryk på nakkebøjlen

Halo Fusion er som sagt nyeste skud på stammen fra Jabra, som er berømt for deres kvalitets headsets. Halo Fusion skiller sig ud fra andre headsets jeg har haft mellem hænderne. Halo Fusion er nemlig udstyret med en nakkebøjle, som du har hængende over nakken, mens du har ørestikkerne i ørerne. Skulle din telefon ringe, mens du lytter til musik, trykker du blot en enkelt gang på nakkebøjlen, hvorefter du er parat til at snakke løs.

Alt foregår naturligvis Bluetooth, og denne trådløse måde at koble gadgets sammen på, fungerer ganske godt. Nogen kritiserer Bluetooth for at ødelægge noget af kvaliteten, men det er bestemt ikke noget jeg bemærkede, da jeg iførte mig Jabra Halo Fusion. Der er en ganske udmærket lyd i headsettet, og trods en beskeden størrelse, har bassen fylde og rummelighed.

Ørestikkerne, som jeg sædvanligvis skal vænne mig meget til, er helt støj-isolerende, og jeg kan dermed afskærme ganske meget udenomslarm fra min musikalske oplevelse. Nakkebøjlen er med til at det føles lidt mere ”sikkert”, og den beskedne vægt på 21 gram er med til at du snildt kan bære headsettet længere tid ad gangen.

Batteritiden siger 6,5 timer på en fuld opladning, så du kan roligt gå i gang med en Wagner opera. Der skulle være power nok til det meste af forestillingen. Prisen siger 449 kroner.

www.jabra.com/halofusion

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.