Det er som om, at et nyt år altid inviterer til at starte på en frisk og få sat gang i nye gode vaner. Det kan både være omkring kost, motion, sengetider, mobilbrug og meget andet. Mange af os har sikkert før eller siden haft tanken – ’Fra i morgen begynder jeg, at gå en time tidligere i seng’ eller ’FremadreCet vil jeg kun spise søde sager i weekenden’. Men hvordan går det egentlig med vanerne ved skrivebordet? Det sted som mange af os tilbringer flere timer, end vi fx gør i sengen eller andre steder!
Gode vaner ved skrivebordet handler i høj grad om at gøre noget godt for kroppen og den mentale tilstand, som ikke kun gavner i dag, men også på den lange bane. Vi har samlet en række værktøjer og gadgets, som forhåbentlig kan være med til at give inspiration til nye gode skrivebordsvaner i 2024 og samtidig gøre arbejdsdagen sjovere, mere behagelig, mindre stressende og mere bæredygtig for kroppen på den lange bane.
RollerMouse Pro
Vil du gerne undgå smerter i nakke, skuldre og håndled, så er RollerMouse Pro din nye bedste ven. Musen er en såkaldt centreret mus, der i modsætning til den enhåndsmus, du højst sandsynligt kender, placeres foran dit tastatur, så du kan hvile håndleddet på den, samtidig med at den giver dig adgang til præcis de samme funktionaliteter, som den traditionelle mus.
RollerMouse Pro sikrer dig blot en langt mere afslappet og naturlig holdning for både dit håndled, din albue og dine skuldre. Og med det store antal timer, som mange af os tilbringer foran computeren i løbet af en uge, så vil din krop uden tvivl takke dig.
Pris: 2.365 kroner
Evolve2 65 Flex
Med dette headset får du flere fordele, som vil gøre din arbejdsdag ved skrivebordet mere behagelig, fokuseret og fleksibel. HeadseCet har aktiv støjreduktion, hvilket betyder, at støj fra omgivelserne lukkes ude, og du får mulighed for at skabe ro til at koncentrere dig – selv i et åbent kontorlandskab, hvor der kan være masser af støj fra kollegaer eller på hjemmekontoret, hvor børnene måske leger i baggrunden.
Headsettet har desuden en polstret hovedbøjle og blødt skum på ørekopperne, som gør det behageligt at bære dagen lang. Headsettet har en rækkevidde på op til 30 meter, som gør det
muligt for dig, at strække ben og evt. hente en kop kaffe, selv om du holder møde på computeren.
Pris: 2.781 kroner
Massagepude Relax
Massagepuden kommer med en kraftig læderstrop, som gør den nem at flyCe rundt på hele kroppen, samtidig med at man selv kan justere hårdheden. Puden, der har en infrarød varmefunktion for komfort og roterende massagekugler, der giver dybdegående massage, hjælper med at lindre spændinger, og kan nemt bruges samtidig med, at du sidder og arbejder.
Massagepuden er ergonomisk formet, så den passer perfekt omkring nakken og øvre ryg, og kan nemt fastgøres til de fleste kontorstole.
Pris: 1.200 kroner
InnovaGoods skrivebordsstøvsuger
Er du også typen, der har for vane at snacke lidt i løbet af arbejdsdagen, så vil du sikkert sætte stor pris på denne mini bordstøvsuger, som kan suge alt fra tastaturstøv til brødkrummer og fnuller fra viskelæder op fra skrivebordet. Den har et kompakt og stilrent design, som gør den velegnet til at have stående fremme og lige ved hånden, når formiddagens knækbrød er fortæret og bordet trænger til en hurtig rengøring.
Pris: 119 kroner
Empelvic-pude
Med Empelvic-puden får du en nem og effektiv måde at træne din bækkenbund på i løbet af din
arbejdsdag. Puden placeres på din arbejdsstol, og alt du behøver er at sæCe dig på den og følge
øvelsesvideoerne. Puden hjælper dig med at knibe rigtigt, at afspænde din bækkenbund eller massere området. Puden kan endvidere anvendes som pædagogisk værktøj til at huske dig på, at få lavet dine øvelser, og det smarte er, at det hele kan klares mens du alligevel sidder og laver dit arbejde ved skrivebordet. Puden fås både til mænd og kvinder.
Pris: 399 kroner
Ember Mug
Kender du også det med at lave dig en kop varm kaffe eller the, som du tager med ned på dit skrivebord, hvorefter du fordyber dig i arbejdet og glemmer alt om den varme drik? Hvis det lyder bekendt, så er det elektroniske kaffekrus fra Ember lige noget for dig. Her har du mulighed for at indstille den nøjagtige temperatur, som du ønsker, at din kaffe eller the skal have. Den smarte kop sørger for at holde samme temperatur hele dagen, hvis du har den stående i ladestationen. Tager du koppen med dig ind i et mødelokale, sørger den for at holde temperaturen i 1,5 time. Temperaturen vælges enten direkte på kruset eller inde i Ember-appen.
Pris: 1.199 kroner
Enkay Keyboard Cover
Når der både spises og drikkes ved skrivebordet, er der en større risiko for at vælte væsker eller drysse brødkrummer ned mellem tasterne. Med et Keyboard Cover undgår du at ødelægge computeren, hvis uheldet er ude. Det gennemsigtige silikonecover lægges hen over tastaturet og er nemt at tage af og vaske efter behov. En sidegevinst er, at dine tryk på tastaturet bliver mere lydløse, hvilket kan være en fordel, hvis du deler kontor med andre. Og har du en kollega, der har det med at klampre hårdt i tastaturet, så er det da bare med at købe en ekstra til ham eller hende, så du ikke længere behøver blive forstyrret af det.
Pris: 139 kroner