Nye Jabra løsninger til møderum

Nye Jabra løsninger til møderum

Emnet her er absolut ikke et af de områder, som Nettips normalt er inde over, men lidt nørdet har man jo lov at være. Og så er det ingen hemmelighed, at vi tidligere har omtalt produkter fra producenten, det handler om: Jabra.

Jabra lancerer nemlig en ny serie skalerbare løsninger til videosamarbejde, som er målrettet mellemstore og store møderum. Løsningerne sørger for god videodækning og klar lyd, og de kan tilpasses efter behov. Nu er det nok ikke så mange af vores læsere, som bruger sådanne møderum særligt tit (jeg gør i al fald ikke), men Jabra præsenterer nye løsninger, som gør ethvert møderum velegnet til online konferencer.

Konkret præsenterer Jabra følgende:

  • Kits med 1, 3 eller 5 kameraer, så virksomheder kan vælge den rigtige opsætning til forskellige rum og skabe samme oplevelse i alle mødelokaler.
  • Systemerne er bygget op, så man kan starte med en grundopsætning og senere udvide uden at skifte hele systemet.

Intelligente funktioner

  • Jabra PanaCast 55 VBS: En videobar med 180° panoramabillede og intelligente funktioner, som hjælper med at vise hele rummet naturligt og klart.
  • Jabra PanaCast SpeakerMic: En mikrofonhøjttaler, der fanger stemmer jævnt i rummet. Den har knapper til lydstyrke og funktioner som “ræk hånden op”.
  • Skalerbare kameraer (drevet af Huddly): Flere kameraer arbejder sammen for at finde den, der taler, og fremhæve både enkeltpersoner og gruppeinteraktioner.

Enkel opsætning og drift

Systemet kører på Android og er lavet til at være let at sætte op og administrere. Det er plug-and-play, så IT-bruger mindre tid på konfigurering og vedligeholdelse. Emballagen og designet gør det også nemmere at konfigurere dele af udstyret, før det flyttes til sit endelige sted.

Med disse kits får man avanceret multikameraoplevelse og god lyd uden kompliceret programmering. Virksomheder kan udvide med flere kameraer eller bedre lyddækning efter behov, uden at skulle redesigne lokalet.

Hvad koster det?

Jabra PanaCast 55 VBS: vejledende pris DKK 25.759

Jabra PanaCast SpeakerMic: vejledende pris DKK 4.100

Jabra Cams: vejledende pris fra DKK 4.398

Prisen for komplette Room Kits afhænger af møderummets størrelse og installation.

Se mere: www.jabra.com/panacast-room-kit

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.