Køleskabet holder øje med dig

Køleskabet holder øje med dig

Ja, det måtte jo komme: for cirka 40.000 gode danske kroner kan du nu anskaffe dig det intelligente køleskab, der kender dig bedre, end du tror. I al fald hvis man skal stole på en pressemeddelelse, der tikkede ind i denne uge. Det er et Fisher & Paykel køle- og fryseskab, der er på dagsordenen, og efter sigende, er køleskabet i stand til at indrette sig efter dine vaner. Hyggeligt, ikke sandt?

Skabet skulle være skabt i et stilrent og moderne design, og bag den ydre skal skulle der gemme sig intelligent teknologi, som er med til at dine madvarer holder sig friskere i længere tid end normalt. Temperatur, luftgennemstrømning og fugtighed afpasses efter den måde, som du bruger køleskabet på, og køling og afrimning sker kun, når det er nødvendigt.

Døralarmen hyler

Denne teknologi kaldes for ActiveSmart, og det er det da garanteret også: både aktivt og smart. Vi kan vel alle godt lide, når ting er energivenlige, og dette køle- og fryseskab er altså udstyret med en række små sensorer, som opdager når områder er for varme eller kolde. Herefter træder teknologien for alvor i gang, hvilket betyder at køleskabet nedkøles via individuelle kanaler.

I skabet finder du to skuffer til grøntsager og begge skuffer er udstyret med fugtihedskontrol. Ifølge pressemeddelelsen kan frugt og grønt holde sig frisk op til 3 gange mere end normalen. Det intelligente system giver dig i øvrigt en højlydt briefing, hvis køleskabsdøren står åben i mere end 90 sekunder. I døren forefindes en isterningedispenser, og det kan de fleste sikkert godt bruge en varm sommerdag.

Er køleskabet for dyrt?

Hvad kan man ellers finde på at sige om dette aktive og smarte køle-fryseskab. Jo, hylderne i skabet er store og åbne, hvilket skulle gøre det lettere at ”pakke” køleskabet med varer. Skabet er oplyst indeni af LED belysning, så det er sikkert kun spørgsmål om tid, inden du kan styre belysningen via Okay Google. Endelig skal det med at køleskabet er mærket Energiforbrug A+.

På falderebet skal jeg lige gentage prisen på de cirka 40.000 kroner. Denne pris er nemlig ”fra-prisen”, som på jævnt dansk betyder, at de 40.000 kroner er for det billigste skab. Jeg og sikkert en masse andre ville med glæde installere sådan en intelligent genialitet i vores hjem, men udskrivningen gør, at det nok er de færreste hr og fru Danmark, som investerer i sådan en sag.

For 40.000 kroner kan vi få andre løsninger på køleskabssiden, men smart er det da, det nye køle- og fryseskab fra Fisher & Paykel. Læs mere om det lige her.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.