Jabra Engage 50 II – sublimt headset

Jabra Engage 50 II – sublimt headset

Hvis du sidder i et callcenter eller i et større kontorfællesskab, kender du uden tvivl til den summen af stemmer og lyde, som omkranser din hverdag. Telefoner ringer, videopkald foretages, og somme tider kommer du måske endda til at tænke på hovedbanegården.

Larmen kan være usædvanlig belastende, og det kan være svært at bevare koncentrationen foran regnearket eller teksten til årets julefrokosttale. Personligt sidder jeg i et kontor med 3 andre små erhvervsdrivende. Her kan tonelejet også til tider være så højt og energisk, at man er nødt til at finde ro på en anden måde.

3 kraftfulde mikrofoner

Her tyer jeg med stor fornøjelse til et headset, og i øjeblikket står headsettet på det nye Jabra Engage 50 II. Headsettet bruges primært til ind- og udgående telefonopkald, men jeg anvender det også med fornøjelse, hvis der lige skal klares et opkald via Skype eller Microsoft Teams.

Jabra Engage 50 II har en vejledende pris på godt 2.000 kroner, og det kan måske virke en smule voldsomt for den lille erhvervsvirksomhed, men tro mig: hvis du sidder på et kontor, hvor du har brug for ro til dine samtaler, er Jabra Engage 50 II et virkelig stærkt bud på et headset.

Dels er headsettet udstyret med 3 kraftfulde mikrofoner, så ham i den anden ende af røret snildt kan høre din stemme uden at skulle forstyrres af dine omgivelser. Og dels er headsettet så snedigt indrettet at baggrundsstøjen reduceres imponerende meget.

SmartRinger gør dig opmærksom på opkald

Når indgående opkald rammer dit skrivebord vil et SmartRinger system gøre dig opmærksom på opkaldet – også selv om du ikke har headsettet på ørerne. Jabra Engage 50 II kommer nemlig med en aftagelig enhed, som du stiller på dit skrivebord. Her kan du justere ringetonen, så den har den volumen, der passer til dit temperament.

Jabra Engage 50 II kan bruges til både opkald via din computer eller via din smartphone skråstreg telefon. Jabra har udviklet relevante apps til enhederne, og disse hjælper dig med at skabe så god lydkvalitet som muligt.

Smart app øger kundetilfredshed

Under opkaldet hjælper appen med at rette eventuelle problemer og giver information omkring samtalen og leverer en dugfrisk rapport, når opkaldet er slut. Appen er nem at bruge og kan let integreres via Microsoft Windows Installer-filen, der giver brugerenden rette hjælp til at øge kundetilfredsheden. Ren winwin.

Engage fås i to modeller: en mono med én hørebøf eller en stereoversion med hørebøffer til begge ører. Engage er desuden produceret i en model 40-version, også mono og stereo. De vejledende priser er:

  • Engage 50 II stereo DKK 2.075
  • Engage 50 II mono DKK 1.925
  • Engage 40 II stereo DKK 1.630
  • Engage 40 II mono DKK 1.480

Læs mere om disse sublime headsets på www.jabra.com/engage50ii og på www.jabra.com/engage40

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.