Fem vildfarne fredagslinks

Fem vildfarne fredagslinks

YouTube mister åbenbart terræn. I al fald har jeg lige læst at videokanalen, som ejes af Google, nu indfører nye tiltag, som skal skaffe nogle tabte andele tilbage. Årsagen til ”sagen”, er at pædofile møghunde tilsyneladende udnytter YouTube på forskellige måder. Det vil Google alias YouTube altså komme til livs på forskellige måder.

En af disse er at fjerne muligheden for at kunne kommentere på de videoer, der ligger på kanalen. Det skulle især være videoklip, hvor børn optræder. Dette inkluderer for eksempel videofilm, hvor mindreårige piger udfører gymnastik. Her har de pædofile møghunde åbenbart benyttet chancen til at videreformidle links til andre websites, hvor der forefindes børneporno.

Nu skal mit opstød ikke handle om pædofili og børneporno. Nej, jeg vil hellere slå et slag for at vi alle bruger internettet på fornuftig vis. Det er nemlig som om, at vi tror vi kan tillade os hvad som helst, når det bare er online. Hvis vi stod ansigt til ansigt, ville de færreste af os nok råbe ad hinanden, og jeg tror at vi ville opføre os anstændigtover for hinanden.

Men når det er på nettet, er der mange menneskers filtre, som åbenbart udsættes for en Ctrl+Alt+Delete. Det er jo helt vildt hvad der foregår på steder som Ekstra Bladet, hvor Nationens medlemmer udgyder det ene forfærdelige udsagn efter det andet. Det sker også på Facebook, hvor filtrene tilsyneladende ofte er grumset gevaldigt til.

Det handler om digital dannelse, og der er altid grund til at tage en snak med ens børn om, hvordan man agerer på internettet. Der er mange voksne, som ikke forstår at gebærde sig på nettet, men derfor kan vi jo godt forsøge at lære vores børn det. Der skal såmænd ikke så meget til. Det er lærdom og anvisninger, som kan gives uden at man besidder de store akademiske uddannelser.

Tal ordentligt!

Tal ordentligt til hinanden og hvis du har tilbøjeligheder til kriminelle udsving, så hold dem hjemme hos dig selv. Skån dine medmennesker for dine troll-agtige tendenser. Du og dine ligesindede ødelægger nettet, og I gør det til et utrygt sted for vores børn. Alternativt kan I hygge jer sammen på det mørke internet, men skån os almindelige brugere for jeres vanvittige udskejelser.

Det er fredag og vi skal fredagslinke. I dag skal det handle om forår, fordi vi netop er trådt ind i marts. Og det skal handle om spam, pdf, print og frost.

www.spring.com: Jeg måtte naturligvis prøve dette enestående domæne, og hvad titter frem: en jobkanal for it folk. Desværre kun for folk der vil arbejde i England.

www.printwhatyoulike.com: Har du brug for at printe en hjemmeside?

www.pdfescape.com: På dette site bør du kunne redigere i PDF-filer online. Og du kan downloade et gratis alternativ til Adobe Reader.

www.frost.dk: Da jeg kiggede ud ad vinduet her til morgen, så jeg frost på græsplænen. Frost på nettet handler om pedalspande.

www.scr.im: Er du træt af spam? Så skal du passe godt på, hvor du placerer din e-mailadresse, Her kandu tilsyneladende pakke den ind, så spamrobotter ikke får fat i den rigtige adresse. Spooky, ikke sandt?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.