Fem vaskede fredagslinks

Fem vaskede fredagslinks

Vaskemaskinen kører. Tøj skal vaskes. Og skylles igennem. Sådan er det her i ferietiden, hvor man hopper fra sted til sted. I år er det primært i det danske landskab, at ferien nydes. Med stor tilfredshed. Og ja, vejret kan vi ikke gøre noget ved, så det skal vi ikke spilde spalteplads på her.

Der er mange skønne pletter i Danmark. I år var vi en uge ved Hejsager Strand, som ligger et kvarters kørsel fra Haderslev. Det er blandt andet dernede, at den gode Hvide Bock fra Fuglsang Bryggeriet skabes. Men naturen dernede er helt fantastisk. Bakket. Og med det skønneste landskab ud til Lillebælt, fjorden og hvad ved jeg.

Vi besøgte blandt andet den lille ø, Årø, som med sine 150 faste indbyggere er et bitte idyllisk sted, hvor man ikke hele tiden behøver at se sig for, for at undgå at blive fræset ned af en bilist eller et vildfarent løbehjul. Hastigheden er bare en anden på en lille ø. Og det eneste der går stærkt, at man hurtigt kommer ned i omdrejninger. Skønt.

Slip jobbet og slap af

Og det er vel også det at ferier skal bruges til. At slippe jobbets dagligdag og rutiner. Og at være sammen med dem man godt kan lide. Så hygger man. Med is. Med vin. Med god mad. Med spil. Og med skønne gå- og cykelture i landskabet. Det er jo det, som ungerne elsker ved ferier: at man har sin familie omkring sig. Jeg ved godt at det ikke er alle børn, der har det så godt i ferierne. Mine tanker til dem her.

Uanset hvad gør vi meget ud af at holde ferie og gøre de ting, som vi har lyst til. Hvis vi føler for en kop kaffe på et lille, hyggeligt sted, tja så gør vi det. Er vi mere fristet af en tur langs stranden en aftenstund, så gør vi det. Vi forsøger så vidt muligt at gøre de ting, som vi har allermest lyst til. Det er frihed. Synes vi.

Lige nu har jeg lyst til at forære dig 5 fredagslinks. Indlægget her skrives på et tidspunkt, hvor lysten til at skrive ramte mig. De 5 links skal handle om fitness, Årø, amerikanske historier, corona og et website for musikinteresserede.

https://aaro.dk: Besøg denne lille perle, hvis du kommer forbi. Dejlig cafe, egen vingård og lokalt bryggeri med glimrende øl.

www.coronasmitte.dk: Lad os nu huske at holde afstand og vaske hænder.

https://uspirg.org: Her kan du læse en masse amerikanske historier. I øjeblikket med fokus på corona.

https://www.musicradar.com MusicRadar kommer du næppe udenom, hvis du er interesseret i musik.

https://www.runnersworld.com Om et par uger er det slut med corona-fedme og feriehygge. Så skal vi i gang igen.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.