Fem uskyldige fredagslinks

Fem uskyldige fredagslinks

Der er gang i debatten i disse dage omkring corona. Bedst som vi troede at vi efterhånden var igennem det værste, meldte en professor ud at vi lige så godt kan forberede os på at skulle bevare restriktioner igennem det meste af marts – mindst – fordi en britisk variant er i gang med at sprede sig fra dansker til dansker.

Hvis vi letter på restriktionerne – siger professoren – risikerer vi at landet går i corona-chok, og at vi dermed risikerer at vi igen igen skal lukke ned. Det er virkelig en situation, som de færreste havde forestillet sig, da vi for et år siden betragtede scenariet i Wuhan. Tænk at det på den måde skulle lukke det meste af verden ned.

Men det er altså der vi er nu. Og nu begynder anarkisterne at dukke op til overfladen. Seneste læste jeg om en mand fra Fyn, som nu ville trodse restriktioner og åbne sin butik. Det gør han tilsyneladende på mandag, og i en Facebook gruppe med omkring 5.000 medlemmer spredes en anarkistisk stemning: flere ønsker at få åbnet deres butik, så det vil de gøre – også selv om det er ulovligt.

Pyt med bøder

De forsvarer sig med at det er grundlovsstridigt eller rettere: manden mener ikke, at epidemiloven er gældende over grundloven. Så nu opfordrer manden til at andre bør gøre det samme: åbne deres butikker og cafeer. Skulle der blive udskrevet en bøde eller to, tager anarkisterne den med ro. Tilsyneladende.

Jeg kan ikke bakke op om initiativet. At en fynbo synes at nu kan det være nok er én sag. En anden er at politikere og myndigheder har indført restriktioner, som skal overholdes. Hvem tror jeg mest på? I al fald ikke en fynbo uden de store forudsætninger for at kunne gennemskue konsekvenserne.

Jeg vælger at se på mandens forslag som et panisk anfald. I princippet er fynboen uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men en ting ligger helt fast: jeg kunne aldrig drømme om at støtte op omkring butikker, cafeer og restauranter der åbner dørene på ulydig vis. Til gengæld stemmer jeg for at de får en bøde af de store, og at de risikerer at miste muligheden for støtte, hvis de bryder loven. Vi skal ikke fucke med corona, så lad os nu stå sammen så vi kan komme igennem denne krise uden de store menneskelige omkostninger.

Det er fredag og vi skal klikke nettet igennem. I dag handler det om domænesager, livet, rejser, coronapas og et strategispil.

https://www.life.com: Life er et voldsomt flot websted med mange spændende artikler.

https://www.fodors.com: Fodor’s Travel handler om at rejse. De fleste af os ser vist frem til at vi atter kan besøge andre lande, når coronakrisen er overstået.

https://www.netcompany.com: Denne virksomhed har et coronapas klar, hvis vi ønsker det.

https://www.baseattackforce.com: Hermed noget så sjældent som et spilforslag i mine fredagslinks. Jeg kender ikke spillet, men det ser spændende ud …

https://www.domaeneklager.dk: Her kan du læse en stribe afgørelser i sager, hvor to parter er uenige om, hvem der har ret til domæner.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.