Fem tågede fredagslinks

Fem tågede fredagslinks

Når jeg kigger ud af mit vindue her på Fremtidsfabrikken i Svendborg, ser jeg normalt en smuk havn med smukke skibe og smukke mennesker. I dag er det tåget, og så ser jeg ikke en hel masse. Det er som om at nogen har trukket et filter henover vinduet – og min verden.

Altså kun i overført betydning. Alt er heldigvis rimeligt klart, og de skønne ”kolleger” her i kontorfællesskabet sørger for, at der – trods tåge – stadig er en dejlig virkelighed. Både indenfor. Og udenfor. Men lidt tåge vil der nok altid være.

I ugens løb sendte jeg for eksempel et bidrag via MobilePay til en ung mand, der var løbet ind i problemer med sin butik. Nogen kunne ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, så de gjorde livet surt for den unge mand. Så jeg sendte ham et beløb.

Et par dage senere kom det frem, at han skal i retten. For et stykke tid siden blev han frikendt i en sag, men en appelsag skal nu tage stilling til, om han var uskyldig eller ej. Om han er det, kan jeg naturligvis ikke tage stilling til, men jeg kan godt lure en lille smule på, om jeg har støttet en tilsyneladende frisk fyr med penge, uvidende at han har lavet banditnarrestreger på et andet tidspunkt.

Kvajebajer eller …

Det er der forskellige aspekter i. Unge mennesker kommer somme tider til at kvaje sig, og hvis man gør det, må man tage sin straf. Dette må også gælde i hans situation. Det, som tricker mig en kende, er at jeg nu har sendt ham et økonomisk bidrag. Har jeg dermed støttet en kriminel? Eller er det igen medierne, som har tudet en lille historie op, så den tager en ene overskrift efter den anden?

Og hvis det viser sig, at han er skyldig, hvad skal der så ske med pengene? Skal de tilbageføres til landets bidragydere? Sikke et økonomisk cirkus. Jeg kan godt undvære det beløb, som jeg overførte til den unge mand. Hvis det viser sig, at styregruppen bag indsamlingen vi tilbageføre pengene, foreslår jeg følgende:

Find en anden sag, der er værd at bakke økonomisk op om. Der er mange ude i samfundet, som godt kunne trænge til lidt opmuntring. Kræftramte børn. Og kvinder. Hjemløse. Ensomme ældre. Forladte kattekillinger. Snorløse hunde. I min optik er det lige meget. Hvis mit bidrag kan hjælpe andre, som trænger, er jeg glad.

Jeg er også glad for dagens fredagslinks. I dag skal du se brugervejledninger og manualer, ikke-porno og kendte celebriteter, et program til at fjernstyre computere med, pingviner og animerede gif’er til dine beskeder.

www.teamviewer.com: TeamViewer er et fremragende værktøj, hvis du eller andre skal have hjælp på computeren. Med dette program kan en anden person nemlig fjernstyre din computer. Eller du kan styre en anden persons computer.

www.thisisnotporn.net: Dette er IKKE porno. Sådan må den danske oversættelse lyde til dette særprægede amerikanske website, der handler om de kendte. Se anderledes fotos af celebriteter fra hele verden.

www.pingvinmalerier.dk: Der findes hjemmesider om mange ting, og nogle er mere anderledes end andre. Her får du et eksempel, og du må selv finde din egen konklusion: anderledes eller helt normalt?

www.gifprint.com: Hvis du bruger animerede gif’er i mails og i beskeder på for eksempel Messenger, så finder du en stak halvsjove af slagsen på GifPrint.

www.manualslib.com: Mangler du en bestemt brugsvejledning eller manual til dit nyindkøbte fjernsyn, barbermaskine, food processor, oppustelige tigerdyr eller andet, så tjek dette imponerende pdf bibliotek ud.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.