Fem sygelige fredagslinks

Fem sygelige fredagslinks

”I henved tretten dage i træk nu har regnen bare pisket ned.” En del af teksten fra et af mine absolutte favoritnumre med CV Jørgensen. På den trettende dag stammer fra albummet Tidens Tern, og hvis du ikke kender det, så tjek det ud på Spotify eller anden musikalsk tjeneste.

Men det er også symptomatisk for den vejrmæssige situation, som vi befinder os i her i denne tid. Det regner, regner og regner. Næsten konstant. Nogle gange ganske lidt. Andre gange med katte og hunde. Det pisker ned og kældre fyldes op. Og tømmes. Og fylder op. Og tømmes. Mega træls.

Klimaet går amok, og vi er nødt til at gøre noget ved sagen, og det skal ske nu. Derfor må vi som mennesker også acceptere, at vi skal betale mere for den engelske bøf, burgeren på MacD og andre ko-fristende spiseoplevelser.

Tag klimasituationen alvorligt

Jeg har det fint med at skulle betale 5 kroner ekstra for en pakke hakket oksekød. Det giver to en halv krone ekstra for mig og lillemor. Jeg kan se udfordringen for kernefamilier med knappe midler. Men vi kan ikke puste og have mel i munden samtidig.

Derfor er det på tide at vi tager klimasituationen alvorligt, og at vi gør hvad vi kan for at få vendt udviklingen – inden det er for sent. Vi nærmer os tipping point. Det skal tages seriøst. For vores børns og børnebørns skyld.

Fredagens links kalder på os. I dag vil jeg tage dig med til verdenskort, MGP, en mere sikker digital hverdag, et gratis rallyspil samt stormen Rolf (not).

https://storm.dk: Ja, her troede jeg så at jeg skulle have en masse nyttig information om nattens storm, og så bliver jeg bare så skuffet …

https://store.epicgames.com/en-US/p/dakar-desert-rally: Guffi nævnte dette gratis rallyspil som ligger til gratis download.

https://www.dr.dk/boern/mgp: Jeg skal ikke personligt selv se MGP, men du får linket alligevel. Må de rette vinde.

https://sikkerdigital.dk: Skab dig selv en mere sikker digital tilværelse. Du finder råd og vejledning, hvad enten du er borger, virksomhed eller myndighed.

https://overturemaps.org: Her er en konkurrent til Google Maps på vej. Det hedder Overture.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.