
Jeg sidder midt i en støjende adfærd. Kontoret, som jeg deler med 3 andre virksomheder her i hjertet af Svendborg, er netop blevet solgt. Fra at have været en bygning på 5 etager med erhverv på alle etager, er vi nu på vej til at blive en bygning med private lejemål på 4 af etagerne. Vi bliver indtil videre på femte sal.
Det betyder at hele ejendommen er udsat for håndværkere. De 4 etager undergår en mastodontisk forandring. I gamle dage var etagerne befolket med revisorer, men i dag er det danske og udenlandske håndværkere der huserer rundt omkring. Og de har det store skyts med.
Diverse boremaskiner er i færd med at ødelægge noget, som andre engang byggede op. Jeg har intet forstand på værktøj, men det er sådan nogle slagboremaskiner gange 7, der rumsterer i bygningen – og i min hjerne. Man skal lige vænne sig til en hverdag i god stilhed til det store ragnarok.
Og de er effektive. Håndværkerne. Og værktøjerne. På en uge er der sket mere end jeg umiddelbart havde regnet med kunne være sandsynligt. Måske fordi nedbrydning går hurtigere end opbygning. Personligt ville jeg helt klart være bedst til nedbrydningsdelen. Mine 10 tommelfingre ville ikke gøre noget godt for en opbygningsdel.
Sommeren uden fugle
Derfor holder jeg mig altid fra at melde mig, når folk har brug for at lægge nyt gulv eller etablere en ny terrasse foran huset. Eller hvis der skal bankes et par nye vægge op i huset. Gulv og terrasse ville ikke ligge i water, og de ting, der måtte skulle hamres op på væggen ville være i fare for at rasle ned.
Man skal så vidt muligt gøre de ting, som man er god til. Og de 10 tommelfingre dukkede op i folkeskolen, da jeg skulle banke det første fuglehus sammen. Min sløjdlærer troede jeg begik hærværk med vilje, og mine forældre smile overbærende, da jeg kom hjem med fuglehuset under armen. Eller rettere: de fandt først ud af at det var et fuglehus, da jeg fortalte dem det. Den sommer havde vi ingen fugle i haven.
I dag skal vi fredagslinke. Og links fører dig i favnen på spil på græs og på skærm, løbehjul og mesterskaber, et gratis 3D program samt den sidste side på internettet.
https://esc.live: Her er der dømt fart over feltet. Det handler om race på løbehjul. Et mesterskab faktisk.
https://www.fcm.dk: Stort tillykke med mesterskabet, FC Midtjylland.
https://www.astralis.gg: Astralis forstår det der med at spille Counter-Strike. BT skriver at de (for)tjener cirka 200.000 kroner om måneden. Godt gået, siger jeg bare.
https://www.sketchup.com: SketchUp er et 3D program. Det fås blandt andet i en gratis version. Products > SketchUp Free.
http://ballade.dk: Gad vide om denne hjemmeside skaber ballade. Eller er det bare slut med at surfe nu?