Fem skinnende fredagslinks

Fem skinnende fredagslinks

Solen skinner over os. I ny og næ altså. Og det er jo dejligt ensbetydende med at mange af os holder sommerferie. Det gør vi her, der og allevegne. Nogen bliver i skønne Danmark, mens andre valfarter til Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig og andre dejlige lande.

Det der med at rejse ud af landet kan noget. Det er jo rart at være i eget hus, for her kender man vaner og så ved man som regel, hvor tallerkner og kaffekrus står. Når man bevæger sig ud af hjemmet, skal man vænne sig til andre måder at leve livet på.

Vi ynder at tage i sommerhus, og når vi låser os ind i et sommerhus, som vi ikke har været i før, går det første døgn med at finde ud af hvor skåle, fade, kartoffelskræller, proptrækker og krydderier står. Vi må føle os lidt frem, og vi bliver altid glade, når vi finder det, vi søger.

Nummerplader i Tyskland

Sådan er det også når vi forlader Danmark. Når vi pludselig står i et andet land, er der ting, som vi skal være opmærksomme på. Sproget for eksempel. Det betyder at vi skal kommunikere på ikke-dansk, og det er også ensbetydende med at skilte samt info-tavler er på et andet sprog.

Jeg ynder også at kigge på udenlandske bilers nummerplader. De er bygget forskelligt op, og især tyskernes nummerplader har jeg taget til mig. Hvorfor det, Allan? Jo, fordi man via nummerpladen kan gennemskue, hvorfra bilisten kommer. Starter nummerpladen med bogstaverne KS, ved vi at bilisten holder til i Kassel. Kassel er et dejligt sted.

Nå, ikke mere feriesnak herfra. Vi skal i gang med vores fredagslinks, som i denne uge er skabt af vores trofaste gæstelinker, Martin Bo. Tak, MB! Martin Bo sender os i hænder på webshops, der sælger bøger, læsestof og cykeludstyr. Vi skal også have nyttig viden og hjælp til Windows, gratis programmer og så en videnbank af de helt store. Jeg er helt forpustet.

https://www.guru99.com/da: Her får du en videnbank af de helt store. Det handler om kunstig intelligens, tests, projekter, webudvikling og meget mere.

https://www.cykelgear.dk: I denne Tour-periode er det helt naturligt med et link til en webshop, der sælger cykler og tilbehør dertil.

https://windowsreport.com: Så skal det handle om Windows. Hent nyttig info samt tutorials/brugerguides.

https://wordery.com: Endnu en online webshop (webshops er som regel online …), og denne her sælger bøger, læsestof og meget andet.

https://mysoftwarefree.com: Og endelig et stærkt link til os, der godt kan lide at downloade gratis software.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.