
Hvis en branche må mærke optur i øjeblikket, må det være inden for mundbind industrien. Hold nu op hvor bliver der købt mundbind på stribe i denne tid. I dag købte jeg 50 mundbind i den lokale kontorforsyning, så jeg kan beskytte mig selv og mine kunder, når vi skal snakke om nye WordPress hjemmesider hos Bojsen IT.
I samme åndedrag ville jeg købe ansigtsvisir – men den flinke dame ved kasseapparatet meldte alt udsolgt. Med lidt held har de nye på lager i midten af næste uge. Dermed må jeg som mange andre undvære visir og ”nøjes” med mundbind.
Indrømmet: jeg har det lidt anstrengt med disse mundbind. Jeg hælder mest til den fløj, der mener, at det ikke hjælper ret meget. Men jeg har hverken viden eller evidens, og da jeg som regel følger lovgivningen (!), iklæder jeg mig naturligvis mundbind, når jeg anvender offentlig trafik eller besøger butikker, cafeer, restauranter, biblioteker, spillesteder etc. Det skal vi jo.
Og det vi skal alle sammen er at hjælpe hinanden igennem denne periode. Vi må gerne være lidt trætte af situationen. Vi må godt brokke os og udtrykke irritation over den periode som vi sammen går igennem. Det går især ud over vort sociale liv, men alting kunne være meget værre. Derfor er det vores pligt at følge de råd og vejledninger, der kommer fra myndighederne, for vi skal altså stole på, at de ved hvad de snakker om.
De kloge folk
Det gælder både fagfolk, politikere og embedsmænd. Ja ja, tænker mange sikkert. Men de dersens kloge hoveder aka DJØFer snakker som de har forstand til – og de har i al fald meget ringe indsigt i den lille mands hverdag i samfundet. De kloge folk sidder med hovederne begravet i bøger og rapporter, men glemmer den jævne mand på gulvet.
Og ja, det er bestemt en faktor, der er relevant at inddrage i debatten. Ikke desto mindre tror jeg mere på lægfolk end på vrisne samfundsborgere, der brokker sig over tilstanden og de tiltag der forsøges for at bremse smitten. Måske hjælper det ikke en pind. Men hvis vi ikke gør noget, er jeg temmelig sikker på, at tingene kun går den forkerte vej.
Fredagen kalder på os, og det er tid til fem fredagslinks. I dag skal det handle om det amerikanske præsidentvalg, millionideen, blog, Frankrig og en ny dansk indkøbsshop.
https://www.mentalfloss.com: Er du nysgerrig på mange af ting, der er omkring dig? Så tjek dette site ud.
https://www.shopbetter.dk: Et nyt dansk koncept, hvor medlemmer får tingene til special price.
https://www.france24.com: Frankrig er under angreb. Jeg støtter fred i verden uanset religion.
https://www.whitehouse.gov: Og valget sker så i næste uge. Hvilket valg? Tja …
http://www.milliondollarhomepage.com: Denne ide indbragte en million dollars. I dollars pr pixel. Smart fyr.