Fem ryderske fredagslinks

Fem ryderske fredagslinks

I weekenden går det løs i Paris. Et amerikansk topmandskab kommer rejsende fra United Bluff for at dyste imod et europæisk ditto. Slaget skal slås over nogle huller på en fremragende golfbane, og når vi lander søndag aften, er vinderen af Ryder Cup i golf fundet.

To danskere er med på det europæiske hold – den ene endda kaptajn, sparringspartner, coach og hvad sådanne typer ellers kalder sig. Han er en erfaren herre efter mange år som professionel golfspiller, og han skal altså forsøge at opildne de europæiske spillere til at yde deres bedste.

Denne slags ledere er vigtige uanset hvor vi kigger hen i samfundet. Man kan sige at dagplejemoderen er en af de første coaches, som børnene ser, når de forlader familiens trygge skød for første gang. Senere er det børnehaveklassechefen, skolelæreren, fodboldtræneren, musikpædagogen und so weiter, som tager over.

De ledende personer

Disse mennesker indtager en vigtig rolle i samfundet, og mens nogen er ufatteligt dygtige til deres hverv, må andre konstatere, at de måske skulle have ladet deres chefrolle ligge i livets skuffe. Igennem tiden har jeg mødt masser af disse personer.

Ofte sender jeg kærlige tanker til mange af de lærere og undervisere jeg har haft igennem tiden. Det gælder lige fra min opvækst i Ullerslev til det videre uddannelsesforløb i Nyborg og Skårup. Men det gælder også de dygtige folk, som ad frivillig vej ydede en gedigen mandfolkeindsats på fodboldbanerne og badmintonbanerne i Ullerslev.

Disse personer blev en slags rollemodeller for mig, og jeg har på ydmyg vis forsøgt at takke for indsatsen ved selv at blive frivillig i andre sammenhænge. Det har været på fodboldbaner i Svendborg, i bestyrelsen i en lokal støtteforening og som indsamler i en god sags tjeneste.

Man behøver ikke at være født som leder for at gøre en frivillig indsats. Samfundet har brug for ildsjæle, der gerne vil gøre noget godt for andre. Tænk over det, næste gang du bliver spurgt om du vil hjælpe til i et arrangement. Og så håber jeg dæleme at Europa slår USA i Paris.

Det er fredag og vi skal nørde fredagslinks. Du kommer således rundt omkring til Ryder Cup, bæredygtig madindpakning, dygtige og rare tandlæger, indsamlinger og bag in boxes.

www.indsamlingsnaevnet.dk: Indsamlingsnævnet er sådan en størrelse, hvor du kan holde øje med alle de indsamlinger der løber af stablen. Du kan samtidig se en masse regnskaber, hvis det har din interesse.

www.klinikhuset-klitgaard.dk: Danmarks bedste og rareste tandlægeklinik i Rudkøbing, Langeland. Så kort kan det siges.

www.hjemmemost.dk: Sådan en god omgang æblemost oven på en fremragende dansk sommer. Køb udstyret til bag in box her, hvis du har det behov.

www.beehugs.dk: BeeHugs er lidt i samme boldgade. Her handler det om bæredygtig madindpakning, håndlavet i Danmark.

www.rydercup.com: Og endelig: den officielle hjemmeside for Ryder Cup. Hils på Thomas, Thorbjørn, Tiger, McIlroy og alle de andre.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.