Fem qatarske fredagslinks

Fem qatarske fredagslinks

På søndag, kære venner. Så starter årets fodboldfest op. Det sker i ørkenstaten Qatar, hvor verdens bedste fodboldlandshold for mennesker med ulige CPR-numre mødes. De skal så i løbet af 90 minutter pr kamp finde ud af, hvilket hold som er det stærkeste pt.

Og hold da op hvor har der været megen snak om det fodbold VM. Ikke – som man kunnet have håbet på – om fodbold, men om den måde som Qatar hviler i sig selv på. Kultur, erhverv og jura er helt sikkert markant anderledes i Qatar, og jeg billiger ikke på nogen som helst måde den virkelighed som udleves i Qatar.

Og jeg orker heller ikke at ridse alle de urimeligheder op, som nævnes i flæng i tv, radio og netmedier. Det lader jeg andre om. Nix, og jeg falder heller ikke for den fristelse at boykotte fodboldkampene på mit fjernsyn. Altså at undlade at tænde for tv-apparatet og slubre vm-bold i mig. Nixen bixen.

Masser af fodbold VM

Jeg skal se så meget fodbold, som jeg orker, og jeg vil på ingen som helst måde være flov over, at jeg ikke boykotter den slutrunde i Qatar. De danske fodboldherrer får min fulde opbakning, og jeg vil poste en masse opslag på Facebook om drengenes indsats på de uægte græsplæner.

Og i dag vil jeg servere fredagslinks for folket. Det glippede i sidste uge, hvor jeg holdt ferie på Bornholm. Det er altså en pragtfuld ø, som ingen må boykotte. Venlige mennesker, storslået natur og dansk lovgivning. Så her får du en håndfuld links, som du måske kan bruge noget af.

I dag handler mine links om verdenshistorien, fodbold VM, 3D fonte, computerfup samt papirsflyvere.

https://www.foldnfly.com: Fold and fly. Yes, det er lige nøjagtigt hvad det handler om. Fold en papirsflyver og send den af sted igennem luften.

https://fontz.design: Her kan di downloade en række forskellige fonte i 3D til brug i programmer som Photoshop og Illustrator.

https://www.whichfaceisreal.com: Her får du to ansigter: hvilket ansigt er ægte – hvilket er skabt kunstigt på en computer?

https://www.fifa.com: Selvfølgelig skal FIFA have et link. Korruption eller ej. Fodbold VM længe leve.

https://history-maps.com: Megasejt website, hvor du bliver klogere på verdenshistorien. Produceret på den vildeste måde. Respekt!

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.