De Olympiske Lege er i fuld gang – næsten – og det skal naturligvis fejres med nogle historier fra tiden som er gået siden det startede for efterhånden mange år siden. I dagens verden afholdes OL hvert fjerde år, og konkurrencen anses af mange sportsatleter for at være den største event inden for sport.
Med andre ord slår OL mesterskaber som Europa- og Verdensmesterskaber, og det er nok den største ære for et sportsatlet at blive udtaget til OL. De første moderne lege blev afholdt i Athen i 1896. Athen er Ols oprindelige hjemsted, så derfor faldt valget dengang på Athen.
Dengang blev svømmekonkurrencen ikke afholdt i en swimmingpool. Det var for dyrt at bygge sådan et bassin, så svømmerne måtte afgøre det hele i en havbugt ud for Piræus. Danmark havde i øvrigt 4 deltagere med under dette første OL, som ikke tillod kvindelige atleter at deltage.
Samme barriere har været aktuel for professionelle spotsudøvere. I mange år var OL kun for amatører, men som tiden er gået er OL nu også for sportsfolk, der tjener på at udøve deres idrætsgren.
Medaljetager på 72
Skal der lidt kuriøse historier på plakaten kan det for eksempel være at den hidtil længste brydekamp fandt sted i 1912. Den varede 11 timer og 40 minutter. Vinderen var bagefter så træt at han ikke orkede at deltage i finalen.
I 1920 var en svensk skytte at finde på deltagerlisten. Han skal i disse spalter, fordi han var imponerende 72 år, da han vandt en medalje i Antwerpen. Han blev nemlig nummer 3 i konkurrencen Dobbeltskud, løbende hjort …
Kigger man grundigt efter i historiebøgerne, ser man at de første vindere stod på sejrsskamlerne år 776 før Kristi fødsel. Sådan fortsatte OL i mange år, indtil en sur romersk kejser satte en stopper for festlighederne i år 393.
Og der skulle altså gå en del år, før OL blev genoptaget i 1896. Grækenland stod for konkurrencen, og grækerne gjorde det så godt, at mange foreslog, at OL altid skulle afholdes i Athen. Dette blev afvist – også fordi Paris havde fået tildelt værtskabet i år 1900.
Og historien gentager sig altså i dag, når OL fløjtes i gang i Paris i dag. Lad os hylde sporten og dens lyksaligheder. Der er dømt masser af fjernsyn de kommende uger. Det handler ikke om at vinde – det handler om at være med.
Vores trofaste gæstelinker, Martin Bo, har sørme været på spil igen. Igen en tak til dig, MB. Det betyder at han frister os ind på hjemmesider med nyheder inden for tech, passwordhjælp, tidszoner samt en sky med plads til dine fotos mv.
https://www.giga.de: Tech-nyheder på tysk. Sehr gut.
https://windowsreport.com: Vi blievr i tech-verdenen, hvor der her er fokus på Microsoft Windows.
https://www.timeanddate.com: Det er jo ferietid, så måske har du brug for at vide hvad klokken er det sted, hvor resten af familien holder ferie.
https://passwordsgenerator.net: Når du opretter passwords til diverse tjenester, er det vigtigt at gøre disse så sikre som muligt. Det får du hjælp til her.
https://www.mimedia.com: Vi slutter af i skyen, hvor du kan gemme dine vigtigste filer.







