Fem omvendte fredagslinks

Fem omvendte fredagslinks

I går fejrede hele Danmark 1 årsdagen for Danmark under corona. Fejrede? Tja, det er nok ikke det rette ord at bruge i denne sammenhæng, men i al fald var der godt nok fokus på emnet det meste af dagen i går. Hold op, hvor har den virus taget megen opmærksomhed de seneste 12 måneder.

Heldigvis er der lyspunkter. Vaccinationen er i gang, og Thyra Grove fra Statens Seruminsititut mener, at vi forhåbentlig kan leve et ”almindeligt” liv til efteråret. Det vil jeg godt nok glæde mig en hel del til. Det er som om at nogen har frataget os en stor del af det liv, som vi hele tiden har taget for givet.

Og det kan der være masser af sunde vitaminpiller i. Faktisk er jeg overbevist om at mange danskere fik et wakeupcall med denne covid19. Bedst som vi gik der og lullede os selv i søvn, og bedst som vi havde slået livet på autopilot, kom den skrækkelige virus væltende ind over det meste af jordkloden. En mavepuster af format.

Den smukke sydfynske natur

Personligt er det gået op for mig, at jeg savner samvær med venner og familie ustyrligt. Det er også gået op for mig, hvor akavet et albuetryk er i forhold til et håndtryk. Så må jeg erkende at en siddende rockkoncert ikke kan det samme, som en stående koncert med en fadøl i hånden. Jeg er også blevet ret god til at gå ture i den sydfynske natur.

Vi har fundet et nyt favoritsted til gåture med hundi, og jeg siger ikke hvor. Vi har fået øje på Spodsbjerg på Langeland, som er en overset perle. Vi har kørt Fyn tyndt i vores Seat, så vi har været i byer, som vi ikke troede vi skulle opholde os i. Og det er jo slet ikke så ringe endda. Vi var i øvrigt også et smut i Ringe.

Lad os vende det negative til det positive i det omfang som er menneskeligt muligt. Lad os se fremad. Vaccinationsprogrammet er i fulde omdrejninger. Lad os holde ud og passe godt på os selv og hinanden.

Det er fredag og vi skal fredagslinke. I dag skal det handle om mange forskellige emner. Varmepumper. Et gratis billedprogram. Dansk design. Amerikanske skriblerier. Gratis billeder.

https://varmepumper-sydfyn.dk: Her handler det om varmepumper i Svendborg og Sydfyn generelt.

https://designerstrust.com: Danish Design i topklasse. Bag hjemmesiden ses det verdensberømte navn Jensen.

https://publicdomainreview.org: Her ser du et cirka ti år gammelt website med fokus på spændende historier, der handler om livet. Forsiden handler således om USA i 1880’erne, sex, Gud og gyngestole. Og meget mere.

https://foter.com: Så byder vi velkommen til endnu et billedbibliotek. Det er blot lidt uheldigt at siden viser fejl, hvis man vil vide mere om firmaet bag, eller hvis man klikker på Help. Jeg bliver ved Pixabay indtil videre.

https://vertexshare.com/photo-effects.html: Dette er et gratis billedbehandlingsprogram til Windows og Mac. Jeg har ikke prøvet det af, men det frister med magiske muligheder. Prøv det på eget ansvar.

Læs også

1 Comment

  1. Allan F

    Photo Effects er da en fremragende gratis løsning, og da jeg ikke har mit gode gamle Photoshop CS6 på min MacBook kommer dette fremragende program som en appelsin i min turban!
    Photo Effects er nemt at bruge, og dette til trods er suiten rimeligt omfattende, og det er altid et plus i min bog, når udviklerne husker, at der sagtens kan være både Apple og Windows i samme husholdning. Det skal blive spændende at se, hvor på “rangstigen” Photo Effects fremadrettet placeres, og om det fortsat forbliver gratis.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.