
I dag starter det store vintershow i Kina. Beijing åbner op for vinter OL, og snart vil atleter fra det meste af verden dyste imod hinanden. Det sker i sne. På is. Hvor der er koldt. Så nu er læserne herinde advaret: pas på hat og briller de kommende uger. Dit fjernsyn vil blive overdænget med medaljer og skandaler.
Skandale kan man næppe kalde dagens ministerafgang. En minister træder tilbage, særligt fordi en kvindelig politiker har lyst til at fortælle hvor stolen skal stå. Det er der en række andre politikere, der bakker op om. Så ministeren skal en tur ind til dronningen for at sige tak for denne gang.
Det betyder så at hovedministeren skal finde en erstatning for den afgåede minister. Hovedministeren har sikkert haft fuld gang i mail, sms og telefon i går aftes – og måske i nat. Det handler om at få tingene til at se så pæne ud som muligt. Så mindst taberagtigt som muligt. At vende et nederlag til en form for sejr. Det kan være svært.
Ring til en ven
Det oplevede de danske ishockeykvinder i nat, hvor de tabte i sidste øjeblik til Kina. Heldigvis er der flere kampe på programmet, så de nedslåede danskere kan rejse sig imod andre nationer. Et nederlag betyder nemlig ikke, at du har tabt for altid. Op på hesten igen.
Og sådan er det også ude i det virkelige liv. Vi alle løber panden mod muren en gang imellem, og tingene kan somme tider se mere end sorte ud. Det er dog vigtigt at huske på, at sol kommer efter regn. Selv om situationen kan se helt uoverskuelig ud, så er der oftest en løsning. Hvis du er privilegeret, kan du ringe til en god ven. Og få hjælp, støtte eller opbakning.
Hvem mon ministeren ringer til i eftermiddag? Måske er han lettet. Slut med at være i mediernes søgelys. Slut med nærgående spørgsmål. Slut med at træffe vanskelige beslutninger. Nu bliver der tid til familien igen. Måske har ministeren nogle kolleger, som er direkte misundelige på hans tilbagetrækning.
Det er fredag og vi skal linke til verdens store internet. I dag trækker vi jer ind til regnvejrslyde, links, musik og hjælp til tegning.
https://rainbowhunt.com: Der er regn på vinduet. Måske en smule symbolsk i forhold til ovenstående. Her får du regn som baggrundslyd. Afslappende.
https://www.mitiggate.com: Sender du somme tider et link af sted til andre? Måske har du behov for at sætte et maks antal klik på linket?
https://muted.io: Her er en lille skattekiste til mennesker med interesse for at spille musik.
https://www.dimensions.com: Kan du lide at tegne?
https://lastyears.singles: Et spændende domæne i sig selv. Her ser du sidste års store singler i musikverdenen.
Det var de danske ishockeykvinder der tabte til Kina. (1-3)
Ups – tak, Dalton. Indlæg hermed rettet.
Fine links i denne uge 🙂
Særligt https://www.mitiggate.com/ og https://lastyears.singles/ er brugbare for mig.