Fem lørdagske fredagslinks

Fem lørdagske fredagslinks

Tjuhej. Så gik nok en uge, og den gik så stærkt at jeg ikke nåede at publicere mine fredagslinks på fredagen. Nu er det lørdag, og jeg nægter at kalde det for lørdagslinks. Du får fredagslinks som altid, blot på en lørdag.

Ugen bød på de helt store politiske dramaer, hvor en mand i USA forsøger at blive præsident. Jeg håber han taber til en snu kvinde. I Danmark forsøger en snu kvinde at vinde magten i den borgerlige blok. Jeg håber hun taber til en anden snu kvinde. Fra en anden blok.

Men blokke er jo et mærkværdigt begreb, hvor man deler folk, organisationer, partier, foreninger og den slags op i blokke. – Hvilken blok tilhører du? Svaret blæser i vinden. Jeg synes at blokke kan være farlige. Hvorfor ikke vælte muren og finde kompromiset?

Vi mærker for alvor at efteråret sætter ind nu, og det må vi være voksne nok til at acceptere. Sensommeren har været uimodståelig, og sidste weekend spillede 5 legekammerater og jeg golf i Ry og Middelfart. Vi overnattede på Pejsegården i Brædstrup.

Og mit kald til læserne er at du skal droppe den geografiske blok og komme ud at opleve de andre smukke egne i Danmark. At spille golf ved Lillebælt var fantastisk. At mærke den midtjyske – sådan da – natur var stort. Start bilen op eller tag bussen og kør 50 kilometer. Du har en stor oplevelse foran dig.

Denne fredags links – som altså bringes på en lørdag – handler om gratis ting og sager. Gratis program, der beskytter dine øjne. Gratis software der konverterer videofiler. Gratis app der hjælper med dine to do lister. Gratis program til at afspille videofilm. Gratis tekstbehandling – måske mest til nørder?

www.wunderlist.com: Hvis du mangler en måde at få struktur på dine ting, er Wunderlist en rigtig god ”to-do-list”. Fås også som app til smartphones.

www.atom.io: Atom er en gratis tekstbehandler, og på overfladen ligner det tekstbehandling for nørder. Tager jeg fejl?

www.handbrake.fr: Har du brug for at konvertere video-filer? Altså fra et format til et andet? Så prøv Handbrake som er gratis og meget open source.

www.getmiro.com: Når du afspiller videoklip på din computer bruger du måske Windows Media Player eller VLC? Miro kunne også være metoden til at afspille film på computeren.

www.justgetflux.com: Pas på dine øjne og få en god nats søvn, når du har siddet længe ved computeren. Flux lægger et behageligt lys over skærmen, og du bestemmer selv hvornår. Jeg bruger det selv, så Flux går i aktion ved 21-tiden.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.