Fem lange fredagslinks

Fem lange fredagslinks

Påske er over landet. I går skar vi en torsdag. I dag snupper vi en lang fredag. Og resten af påsken spiser vi æg igen. Masser af påskeæg. Skidne æg. Blødkogte æg. Spejlæg. Hårdkogte æg. Æg i rejer.

I det hele taget bliver der spist grundigt igennem, når danskerne mødes over veldækkede påskeborde. Familier og venner mødes og samles over tallerkner, bestik og glas, og herefter står den på frokoster, hvor samtlige samtaleemner luftes og debatteres.

Det er jo en af essenserne ved påsken. At man mødes og har det godt sammen. Griner sammen. Er sammen. Folk kommer fra nær og fjern, og i løbet af påskedagene får man samlet op på alle de emner, som man måske ikke får talt om til hverdag. Påsken giver også tid til fordybelse hos mange.

Mange mødes for eksempel juleaften, og når den sidste gave er pakket ud, skilles man ad og kører måske hver til sit. Midt i gaveræset er der næppe megen tid til snak om løst og fast. Hvis man giver sig tid her i påsken, eventuelt med en hyggelig overnatning, er der luft og rum til at være sammen.

Langfredag er dagen, hvor Jesus døde på korset. Jeg skal ikke ud i alle mulige religiøse udredninger, for dertil er min forstand for lille. Vi kan dog konstatere at en begivenhed, der fandt sted for cirka 2000 år siden, i dag samler folk fra nær og fjern, og at man holder fri i dag mange steder på jorden.

Fridage er som regel populære. Vi stopper op for en stund og tænker hverken på arbejde eller studier. Vi fokuserer på at være nærværende, og vi prioriterer at snakke med folk. Ikke kun TIL folk, men MED folk. Vi vælger at være i nuet og nyde hinandens selskab, og vi tænker hverken egoistisk eller nøjeregnende.

Sådan er det desværre ikke. I morges læste jeg en tankevækkende status fra en af de personer jeg følger. Hun havde taget et billede af sin smukke datter, som lå og sov. Kort forklaret skrev moderen, at hun havde haft en dag, hvor hun havde været ked af det. Det havde datteren mærket, og det havde naturligvis påvirket datteren.

Derfor lovede moderen, at hun være der for datteren i dag. Det er nemlig det vigtigste her i livet: at være der for ens børn. Og for andre. At være i nuet og dedikere tid og sted til de mennesker, man er sammen med. Jeg gav naturligvis moderen et hjerte for opslaget på Instagram. Og hun får her mine ønsker om en god påske.

Samme ønsker sender jeg til jer. I dag vil jeg være nærværende og give jer links til så spændende steder, der serverer sandwich, påskekyllinger, rockmusik, jobansøgninger og mødereferater.

www.anettessandwich.dk: Jeg googlede æg i rejser og faldt over Anettes lille sandwichbiks. Jeg kender ikke Anette, men biksen ser hyggelig ud.

www.ducksarethebest.com: En vældig anderledes hjemmeside med skiftende farver. Dog vil du bemærke – hvis du bevæger musen – at påskekyllinger toner frem. Nå, vi må videre i dagens tekst …

www.rockradio.com: Og det gør vi med god musik på radioen. Raockradio er vel som navnet antyder et sted på nettet med fokus på god rockmusik. Bemærk at siden kræver Flash …

www.coverletter.dk: Mangler du assistance til din jobansøgning? Ser dine ansøgninger for ens ud og er dit CV lidt for traditionelt? Så kan Coverletter måske hjælpe dig.

www.minutes.io: Her slutter vi af med en service, hvor du kan opsamle vigtige detaljer fra dine møder. Dermed er det slut med at man efterfølgende spørger: Hvad besluttede vi egentlig?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.