
TV-skærmen derhjemme har rullet en del på det seneste. EM i fodbold, Tour de France og Wimbledon trækker i mig, og heldigvis ser jeg ikke det hele. Det kan jo også blive lidt for meget af det gode, når man tænker på at OL også banker på døren. En sportssommer af de helt store.
Sport er sundt, så jeg trøster mig med at det ikke er det værste man kan bruge sin tid på. Set objektivt på sagen er der dog fuldgode alternativer, som godt kan opnå råderum i mit forsimplede liv. Lad os se på nogle af de aktiviteter der kan komme i spil her i sommermånederne.
En gåtur med Viggo (labrador) og min kone er en af højdespringerne. Det er rart at komme ud og mærke den sydfynske natur, og en af favoritterne er en spadseretur ved skønne Lundeborg. Spodsbjerg på Langeland kan bestemt også noget. Og Viggo elsker sand og vand.
En køretur til Rudkøbing City er også en fuldgod oplevelse. Denne lille, hyggelige by kan noget, og den byder på langelandsk charme, som du bør indhente, hvis du endnu ikke har været der. Folk er så venlige på Langeland, så måske vil du overveje at købe bolig derovre. Så er du advaret.
Golf i Svendborg
Jeg må også indrømme, at 18 huller på Svendborgs eminente golfbane er en fornøjelse, som jeg godt kan falde over her i sommertiden. Banen står godt i øjeblikket, og et besøg i golfrestauranten kan varmt anbefales. En golfburger og et godt glas øl. Nice.
Og så vil jeg tage min kone på et par overnatninger et hyggeligt sted i Jylland. Måske to steder. Vejle er en oplagt mulighed. Sønderborg ligeså. Måske en overset kro et sted. Det vil tiden vise, når de næste uger tager imod os. Vigtigst er at slippe tv-vaner og komme ud og mærke verden. Det er altid berigende.
Det er fredag og i dag skal vi på tur udi gratis ting og sager, WordPress, underholdningsorkestret og et gratis billedværktøj på nettet.
https://wpmarmite.com/: Her får du guides til verdens bedste system til hjemmesider. Systemet hedder WordPress og er open source.
https://wpastra.com: En af de meste populære skabeloner til WordPress hedder Astra, og den fås også i en udmærket gratis version.
https://underholdningsorkester.dk: Danmarks Underholdningsorkester søger ny direktør.
https://www.befunky.com: Jeg kender ikke dette gratis billedværktøj, men det hele foregår på nettet, så du undslipper for at skulle downloade og installere.
https://www.thefreesite.com: Her kan du hente gratis bras og godbidder. Vær beredt på at meget sikkert ikke virker længere.