Fem hær’ske fredagslinks

Fem hær’ske fredagslinks

I den senere tid har mit sprogøre registreret et totalt overvurderet modeord i det danske sprog. Det er et ord på blot 3 bogstaver, men alligevel hører man ordet konstant i både radio, tv og i virkeligheden. Og det danske ord på de 3 bogstaver er:

HER

Ja, du læste korrekt: jeg er gået totalt kold i det forbistrede overforbrug af ordet ”her” – et dansk adverbium (tror jeg nok), som jo kan bruges i mange forskellige konstellationer og sammenhænge.

  • Her var koldt
  • Han tog den her jakke med sig
  • Hun kom her fra landet
  • Her til lands
  • Cyklen holder lige her

Hærer mig der allevegne

Jeg kan egentlig godt lide ordet, men jeg er træt af den måde, som ordet pludselig skal udtales på. Petitesse, vil mange sikkert tænke. Men altså alligevel. Ordet er nemlig blevet jydeficeret. I dag udtaler mange nemlig he, som om at ordets eneste vokal er et æ. Dertil er lagt endnu en vokal, nemlig et e og en konsonant: r. Altså ordet her udtales af mange som hærer.

Og ordet trækkes helt ud af en tangent, så det ligesom bliver mere trendy at sige hærer. Ja ja, Allan, få dit et liv. Men prøv at tænke på det næste gang du fx hører fodboldkommentator Arnela Muminović på DR Sporten. Der går der virkelig hærer i den.

Nå, ikke mere fluehalløj fra mig. Jeg skal nok se om jeg kan komme videre i mit noget indskrænkede sproglige liv. I stedet serverer jeg 5 fredagslinks til dig, som handler om dansk fodbold, gode deals, Skatteministeriet, Tindebox samt årets danske studenter.

https://skm.dk: Uha uha. Jeg håber dælme ikke at mine skattekroner eller selvangivelse lå på det kontor i Skatteministeriet, der futtede en smule af torsdag formiddag.

https://www.dbu.dk: Kom så, Danmark. Vis at I godt kan score mål, og at I ønsker at slå vores tyske naboer, når I mødes i en fodboldkamp i Dortmund lørdag aften.

https://www.dealify.com: Det sker i ny og næ, at jeg falder over et godt tilbud her på Dealify, som hjælper med forskelligt software og online tjenester.

https://tinderbox.dk: Torsdag startede årets Tinderbox festival i Odense. Hvis jeg var en del af festen, ville jeg klart gå efter bl.a. Kalaset, Pil, Beth Hart, Guldimund, Bo Kaspers Orkester, Bryan Adams, Benjamin Hav & Familien og Lenny Kravitz.

https://www.studenterugen.dk: Og endelig et stort tillykke til landets studenter. I har fortjent at fyre den af i nogle uger uanset farve på kasketten.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.