
Kender du til den situation, at du synes du er stresset om morgenen? Personligt kan jeg godt nogle gange være irriteret på mig selv, hvis jeg kommer for sent af sted til et møde. Så hænger man i sadlen og man bruger en masse ressourcer på at nå hen i tide samt hjernekapacitet på en eventuel undskyldning, hvis man ikke når frem til tiden.
Jamen, jeg har løsningen: du skal stå noget før op. Ha, er det ikke simpelt! Kloge mennesker mener, at man hver morgen har brug for en buffer i morgenprogrammet på 5-10 minutter. Disse minutter kan således bruges til ekstra toilette, til at finde den forsvundne sok, til at sende ungerne godt af sted eller til at kysse ægtefællen lidt ekstra.
Ekstra tid på programmet svarer næsten til ekstra penge på kontoen. Et overskud er oftest en stor fordel, og denne saldo kan du snildt opbygge ved at sætte vækkeuret ti minutter før normalen. Så har du altså ti minutter til diverse hver morgen.
Køb brød til kollegerne
Forestil dig at du pludselig kan skimme nyhederne i avisen uden at skulle skele til ur og dårlig samvittighed. Du vil opfatte dig selv som dagens mand i skysovs. Eller forestil dig at du stempler ind på arbejdet fem minutter før du plejer. Den tid kan du bruge på at anerkende kolleger eller sætte kaffen over. Måske kan du endda nå et smut forbi bageren og købe frisk brød med til kollegerne.
I dag er det fredag og vi skal fredagslinke. Derfor vil jeg med god samvittighed sende dig spænende steder hen på internettet. Du skal således opleve så elegante ting som Windows XP, en tjeneste til russerne, filmcitater, pause fra internettet samt noget jeg ikke ved, hvad er.
https://www.quodb.com: Mangler du et citat fra en bestemt film? Så prøv denne fornøjelige database.
https://offtions.com: Heyyy! Tag lige en pause fra det internet. Ok? Her får du ideer til hvad du kan foretage dig i stedet for. For eksempel at høre musik eller tage ud at handle.
https://outage.bingo: Interessant domæne. Gad vide hvad det handler om …
https://1920.in: En hilsen til det russiske folk. Her kan man sende hilsener til hinanden uden censur.
https://winxp.vercel.app: Vi slutter af med en tur down memory lane. Kan du huske hvordan Windows XP næsten revolutionerede verden? Her kan du manøvrere rundt i en næsten brugbar udgave af Windows XP.