Fem gribende fredagslinks

Fem gribende fredagslinks

Mange går til påskeferie i dag. Det er jo en skøn tid. At man ved fyraftenstid pakker tasken sammen, og så vender man først tilbage om godt ti dage. Livet er slet ikke så tosset, vel. Vi er naturligvis nogen, som holder Danmark i gang. Sådan er det, og sådan må det være.

I morges læste jeg en filosofisk betragtning om at gribe bolde. Det var interessant læsning. Selv om det ikke handlede om påske, og det derfor ikke passer ind i konteksten i forhold til afsnittet ovenfor, har jeg alligevel lyst til at berette om teksten.

Den handlede som sagt om at gribe bolde. Ikke fodbolde, som blev sendt på kryds og tværs i går aftes, da Danmark vandt 2-0 over Israel. Nej, det handler om de bolde, som du dagligt får sendt i favnen. Dagligt bliver du bedt om at gribe en bold, og mange os har tendens til at gribe den og returnere den.

Det filosofiske budskab var, at du somme tider skal lade bolden passere dig. Altså: lad være med at gribe bolden. I overført betydning kunne filosoffen berette, at hvis en ven for eksempel ringer til dig og har noget på hjerte, er det ikke ensbetydende med, at du absolut skal gribe den. Det er helt legalt og tilladt at sige, at det har du desværre ikke tid til.

Jeg har ikke tid

Som mennesker bliver vi nemlig ret tit på en dag konfronteret med medmennesker, som gerne vil have vores besyv med omkring en specifik ting. Det kan være ægtefællen, børnene, klassekammeraterne, kollegerne, chefen og samarbejdspartnere. Hvis vi konstant skal forholde os til de spørgsmål og udfordringer vi bliver stillet over for, kollapser vi.

Det er helt tilladt at sige:

– Det har jeg desværre ikke tid til at hjælpe dig med.

Ikke dermed sagt at du skal lade ungerne i stikken, hvis de står med hænderne i et hvepsebo, men det skal være legalt at undlade at gribe bolden. Konsekvensen, hvis du ikke gør det, er at du formentlig pludselig har hænderne fulde: dels med dine egne udfordringer og opgaver og pludselig alle andres.

Og det er ikke sundt. Så vil du konstant være under pres. Derfor er budskabet, at du somme tider skal lade telefonen ringe uden at tage den. Det er også ok, at du høfligt afviser kollegaen ved kaffemaskinen, hvis han/hun pludselig vil aflaste sine tanker og spekulationer på dig. God påskeferie til dem, der har!

Det er fredag og vi skal fredagslinke. Det er jo en ren fornøjelse. I dag handler det om Nemlig (ikke), blogs, gratis tegne- og billedprogram samt open source.

https://theconversation.com: Her er en vældig interessant uafhængig australsk/engelsk blog, der går i dybden med emner som politik, business, miljø, sundhed, teknologi og samfund.

https://www.businessoffashion.com: Mere business! Her handler det om skønhed, mode og trends.

https://sigmapi-design.com/downloads: Phønix bragte dette link I forummet forleden dag. Det handler om et tegneprogram ved Pixopedia. Jeg kender det ikke, men videregiver gerne gode fif.

https://openforumeurope.org: Her handler det om åbne teknologier – ingen utidig indblanding fra kommercielle mastodonter.

https://www.nemlig.com: Selv om man opnår berømmelse her på Fredagslinks, er det ikke ensbetydende med, at jeg bryder mig om hjemmesiden eller virksomheden…

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.