Fem gråtonede fredagslinks

Fem gråtonede fredagslinks

Den står i musikkens tegn her i weekenden. I aften skal vi nok en gang opleve X Factor med danske talenter på scenen og med 3 danske dommere på baglinjen. Et talent skal sorteres fra. Resten går videre til næste fredags udsendelse.

Lidt samme skuffe kan man vel godt kalde Dansk Melodi Grand Prix. Her er der også en stak musikalske talenter, som skal dyste om at vinde konkurrencen. Vinderen går videre til det internationale grand prix, mens resten må rejse hjem uden videre deltagelse.

Nogen vil mene at de som ikke går videre, har tabt. Sådan ser jeg nu ikke på det. Alle deltagere vinder five minutes of fame, og det er nu op til de enkelt at forfølge den eller de drømme, som de sikkert har med deres musik. Jeg går ud fra at alle deltagere møder op med entusiasme, håb og optimisme.

Sådan bør vi også have det med mange andre ting i vores liv. Lige i øjeblikket er det især coronavirusset, der optager vores tid, og igen er det vigtigt at huske på, at vi dels skal passe på os selv og hinanden, og dels skal vi bevare optimismen og troen på, at det nok skal gå alt sammen. Der findes mange konspirationsteorier om coronavirusset. I går hørte jeg en teori, der går på at dette virus er skabt for at teste, om vi en skønne dag kan modstå endnu værre og ”ægte” virusser.

Forklaringer, teorier og løsninger

Og sådan er det jo. Når noget slemt sker, går fagfolk og menigmand straks i gang med at finde forklaringer og teorier. Og løsninger. Forskere knokler i disse sekunder for at finde en vaccine mod corona, men denne vaccine er nok først klar om et års tid. Imens må vi mennesker klare paragrafferne ved at passe på os selv. Og hinanden.

Der er ingen grund til at kravle på arbejde eller i skole, hvis vi føler os syge. Det er en stor misforståelse at tro, at kolleger, chefer og lærere klapper i hænderne, hvis vi møder syge os. Det gør de nemlig formentlig ikke, og det er altså misforstået godmodighed at møde op – og så smitte andre. Bliv hjemme indtil du er frisk.

Fredagslinks kalder, og i dag klikker vi os tættere på 5G, gratis videoredigeringsprogram, Alternativet, coronavirus og Alt om Data.

https://coronavirus.dk: Tja, det måtte jo komme. En hjemmeside med et domæne, der ligger lige til højrebenet. Indholdet er nu en anelse tyndt.

https://alternativet.dk: Og så et link til partiet Alternativets hjemmeside. De har nemlig også deres at slås med i tiden.

https://www.altomdata.dk: Alt om Data. Et trykt magasin, som lever i bedste velgående. Læs nogle gode guides, hvor du blandt andet lærer at spare plads på disken og øge sikkerheden når du klikker med musen.

https://www.blender.org: Blender er et gratis program, som du kan bruge til 3D-leg og videoredigering – og meget mere.

https://nejtil5g.dk: Nej til 5G – så kort kan det siges. I stedet vælger man Ja til livet.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.