Fem fygende fredagslinks

Fem fygende fredagslinks

DMI og vejret på TV2s vejrcenter havde bebudet den store Kong Vinter, men her på Sydfyn sidder vi og betragter et ganske tyndt lag sne, som dækker fliser, plæner og veje. Men det fede lag sne har vi ikke fået. Det er jo ret besynderligt, ikke sandt? Tænk at vi skal savne kælketure i Svendborg, mens de boltrer sig blot 30 km væk.

Afstand er et underligt begreb, synes jeg. Afstand kan for eksempel måles meget konkret ved hjælp af en lineal eller tommestok – eller via et sindrigt GPS system, som futter rundt over vores hoveder. Vi kan hele tiden måle afstanden mellem Punkt A og Punkt B. Prøv eksempelvis at tænde din smartphone. Hop ind på Google Maps og få at vide, hvor du er.

Det kan nemlig være rart at vide hvor man er – i livet. Og i virkeligheden. Men det er måske også det samme, altså virkeligheden og livet. Nå, men du starter altså Google Maps og får at vide at du befinder dig i Odense. Nu vil du gerne kende afstanden til Langeland, som ligger syd for Fyn, altså ved Sydfyn. Meget hurtigt vil Google Maps fortælle, at du har en afstand på cirka 66 km.

Men afstand kan også måles på et unikt humørbarometer. Kender du følelsen af at være i topgodt humør og så komme ind i et lokale, hvor stemningen er trykket? Så er der virkelig dømt afstand på det mentale plan. Pludselig fornemmer du at du ikke kan redde situationen med en frisk bemærkning eller med et smil. Afstanden er for stor. Du må enten føje dig og blive en alvorlig del af den trykkede stemning.

Tag afstand fra ting

Du kan også forsøge at spørge ind til hvorfor stemningen er så umunter og måske være med til at løsne op. Eller du kan vælge at forlade bageriet og finde et andet lokale, hvor din stemning matcher målgruppens stemning.

Du kan også tage afstand fra ting. Hvis du for eksempel hører om oplevelser, hvor du er helt modsat indrettet og bestemt ikke enig, kan du vælge at tage afstand fra scenariet. Det gør jeg af og til. Nogen tager afstand fra Microsoft Windows 10. Andre bruger det med fornøjelse (blandt andet undertegnede). Nogen tager afstand fra iPhone – andre elsker det.

Nogen tager afstand fra den politik, der føres i USA, mens andre bakker op om det. Og endelig synes jeg at man skal holde afstand, hvis man kommer kørende på en vej, der kan være sneglat. Måske virker dine bremser ikke som de plejer på sådan et underlag, og hvis afstanden til den forankørende er for kort, risikerer du at buldre ind bag i vedkommende. Og så er der for alvor dømt afstand imellem jer to, når der skal snakkes forsikringer.

CV Jørgensen mv.

Denne omgang fredagslinks handler om lidt af hvert. Dels skal vi have gang i det store firmaarrangement, og dels skal vi en tur til psykolog. ”Det er sent, og det er vinter – solen går til psykolog”. Sådan sang CV Jørgensen engang. Så ham skal vi også hilse på. Så er der et fif til et gratis vejrprogram og endelig noget om hjertestop.

Lyt til CV Jørgensen på DRs hjemmeside. Hør for eksempel nummeret Entertaineren, som er en dansk guldperle. ”Men du er mere død end et fossil, og det er hemmeligheden bag mit smil”.

Har du prøvet at køre på Segway, altså de hersens tohjulede størrelser, der reagerer efter din kropsholdning. De har Segways på Langeland, og her kan man for eksempel få skabt firmaarrangementer i forskellige udformninger.

Oven på en runde segway har du måske brug for en psykolog i Odense. Her kan du kontakte Fyns Psykologpraksis.

Ved du hvad du skal gøre, hvis du er vidne til et hjertestop?

Få en vejrudsigt på din skærm ved af dette gratis program..

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.