
Uha uha. Vi har så travlt. Vi skal hele tiden fra A til B, og vi har konstant vores telefon mellem hænderne og glemmer at kigge op. Kigge op på verden. Og på de mennesker, der vandrer forbi. Hele tiden skal vi nå dit og dat. Og hele tiden skal vi hænge i en streng.
Hvorfor ikke tage den lidt mere med ro? Hvorfor ikke gribe dagen i et helt andet perspektiv, hvor vi er lidt mere, end vi er i dag. Altså at være noget mere. Noget mere for os selv. Og for de mennesker, som du er omgivet af i hverdagen. Klassekammerater. Studievenner. Kolleger. Ægtefæller. Familie.
Kan det virkelig være rigtigt, at så mange mennesker i dette land skal rammes af stress, så ens hverdag smuldrer og går i stykker. Det koster samfundet milliarder af kroner, at vi hele tiden skal nå en pokkers masse. Og til hvilken nytte? Får du et klap på skulderen af din arbejdsgiver, hvis du arbejder 50 timer på en uge? Flere uger i streg.
Pause fra de sociale medier
Vi skal tage stress alvorligt, og vi skal måske være bedre til at være til stede. At være nærværende, når vi er sammen med andre. Måske skal vi forlænge opholdet ved firmaets kaffemaskine og lytte til, hvad kollegerne beretter om fra sommerhuset eller vennernes oplevelser fra gårsdagens PATINA koncert i Tivoli.
Og læg nu den telefon lidt mere til side. Det skal jeg også selv være bedre til. Måske er der nogen herinde, der har lyst til at indgå en mundtlig aftale med mig om, at vi ikke vil glo på sociale medier efter klokken 20. Og at arbejdsrelateret post kun betragtes i arbejdstiden.
Det er fredag, og vi skal linke sammen. Her får du 5 fredagslinks, der handler om Champions League, Lionel Messi, verdens oceaner, festudstyr og vaccine fra Johnson & Johnson.
https://www.ocearch.org: Her skal det handle om oceanernes tilstand. Hvaler. hajer. Marsvin. Svendborgs delfin, Delle, er ikke registreret …
https://festgaarden.dk: Et skønt domæne, synes jeg. Der er dælme gang i ordspillet. Her kan du leje udstyr til din næste fest. Hvorfor ikke lege et Tivoli-tog?
https://www.uefa.com/uefachampionsleague: Det sker på søndag, venner. Klokken 21. Paris SG møder Bayerne München i årets Champions League finale. Jeg holder med tyskerne.
https://www.jnj.com: Årh, hvor jeg håber at Johnson & Johnson snart har en Covid19 vaccine klar.
https://messi.com: Er denne fodboldbegavelse, Lionel Messi, på vej væk fra Barcelona?