
Jep. Den er altså god nok. Sommeren har ramt Danmark, og nu spadserer vi rundt i shorts og forvaskede t-shirts. Det herligt at mærke solens varme efter det mest mystiske forår i mands minde. Vi kan begynde at se fremad.
Men med forsigtighed. Den fælles fjende ligger stadig og lurer, og hver dag bliver vi mindet om, at selv om alt ser godt ud, lurer faren under overfladen. Det skal vi altså hele tiden huske på.
Sådan er det også når du sidder ved din computer. Alting fungerer sandsynligvis ganske godt, og de gode gamle DOS-dage med printerproblemer og config.sys-filer, der skulle justeres, er ovre. I dag er det drag and draw, plug and play og hvad det ellers hedder. Livet ved computeren er blevet nemmere.
Tennisdarlings på skærmen
Men også mere farefyldt. I gamle dage kunne vi ganske rigtigt blive ramt af lumske virusser, der fyldte vores computerskærm med afklædte tennisdarlings. Harddisken kunne også få et stik virus med tab af data til følge. I dag er virkeligheden en helt anden.
I dag risikerer vi at bankkontoen tømmes. At nogen opretter lån i vores navn. At ens NemID er ude af kontrol. At ens identitet er frarøvet. At blive udstillet til spot og spe på de sociale medier. Og på det mørke net. Der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær.
Få installeret noget ordentligt antivirus, som hjælper dig med at holde styr på din datasikkerhed. Selv de mest erfarne rotter risikerer at ryge i fedtefadet, hvis der ikke passes grundigt på. Derfor bør man altid tænke sig om to gange, inden man klikker løs med musen.
I dag er det fredag og vi skal fredagslinke. Denne runde går til så spændende steder som sommeren, midsommeren, Nochmal, Driversnote samt Juelsminde.
https://www.driversnote.dk: Få hjælp til at holde styr på dit kørselsregnskab. Driversnote er på dansk og kan også hentes ned til din smartphone.
https://www.visitjuelsminde.dk: Hvor skal turen gå hen i år? Måske til skønne Juelsminde?
https://nochmal.dk: Få hjælp til lidt af hvert hos Nochmal. Dejligt tyskklingende domæne.
http://sommer.dk: Tja, det kan man altså også bruge dette dejlige domæne til. I øvrigt ejet af hr. Sommer.
www.midsommer.dk: Så er der helt anderledes mere spræl over denne hjemmeside, som vist nok er bygget op for et par år eller tre siden …