Fem besvarede fredagslinks

Fem besvarede fredagslinks

Så er det i aften, at Danmarks håndboldherrer spiller semifinale i Køln. Det gælder en EM-finaleplads på søndag imod Frankring eller Sverige, så det er altså i aften, at det virkelig gælder for de rød-hvide spillere. Der er lagt op til en gyser.

Danskerne har været turneringens måske bedste hold, men seneste kamp imod nordmændene var en svipser af de store. Og tyskerne er bare blevet endnu bedre igennem kampene – hjulpet af talstærkt tysk hjemmepublikum. Jo, der er dømt en gyser af de helt store. Hvis du spørger mig.

Og sådan er livet jo. Svaret afhænger af den du spørger. Hvis du fx spørger på prisen på en bestemt kjole i den lokale tøjbutik, vil du måske finde prisen høj, mens ekspedienten finder den lav. Hvis du spørger meteorologen om det bliver blæsende i morgen, vil hun måske mene at er bliver tale om en storm, mens vestjyden ryster på hovedet og karakteriserer den til en bitte vind.

 

I ugens løb var jeg til et oplæg om arbejdsglæde. Hvad er arbejdsglæde for dig? Det er et spørgsmål, som er relativt ligetil, men som alligevel giver vidt forskellige svar afhængigt af, hvem man spørger. Det er nemlig meget forskelligt, hvad vi mennesker lægger vægt på, når det handler om noget så vigtigt som arbejdsglæde. Det kan fx være

  • Resultater
  • Ledelse
  • Balance
  • Mening
  • Medbestemmelse
  • Kolleger
  • Mestring

Jeg skal ikke uddybe ovenstående 7 områder, men blot konstatere at mens nogen fokuserer på bundlinjen og resultater, forsøger andre at skabe en balance samt godt kollegaskab. Personligt står balance og kolleger på min prioriteret liste, mens mange andre fokuserer på resultater og medbestemmelse. Hvad der er rigtigt? Det ved kun du – måske blæser svaret i vinden.

Det er fredag og husets trofaste bidragyder, Martin Bo, er atter på pletten med fem stærke fredagslinks til glæde for os alle. I dag handler de om mad – masser af mad samt om lommeregnere og hiking-ruter.

https://jergyu.dk: Her handler det om kød fra afgræssende kvæg. Wagyu-kød for at være specifik.

https://recipe-search.typesense.org: Og hvad kan du så bruge kødet til? Det får du inspiration til her blandt 2 millioner opskrifter. Velbekomme.

https://www.tasteatlas.com: Lad os blive i madens verden: hvad spiser de lokale beboere i Tibet? Eller folkene i British Columbia? Eller i Danmark? Tjek det ud her.

https://thruhikes.net: Er der gemt en eventyrer i dig? Så tjek disse spændende hiking-ruter ud. Husk vand og chokolade – og dejligt varmt tøj.

https://numbr.dev: Her får du en ret nørdet lommeregner, som måske kan hjælpe dig med at regne svaret ud.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.