Fem sproglige fredagslinks

Fem sproglige fredagslinks

Det er ikke pænt at bande. Det lærte mine forældre mig i sin tid. Det har et folketingsmedlem også lige lært. Han kom til at bande i Folketinget, og da han blev irettesat af formanden, gjorde det tydeligvis ondt på ham. Jeg har ikke set seancen, men hørt om den.

Og man hører jo så meget i disse tider. Emnerne kører rundt i cyberspace, og det ene øjeblik er det kongehusets apanage, der står for skud. Det andet er det det danske kvindelandshold i håndbold. Eller rettere: træneren og vicetræneren får på puklen. Måske handler det om kommunikation – måske handler det om at træneren bandet for meget. Eller for lidt?

Vi kommunikerer vidt forskelligt. Når jeg er sammen med mennesker jeg kender rigtigt godt, tror jeg at jeg bander mere, end hvis jeg er blandt mennesker, som jeg ikke kender helt så godt. Det koster jo ikke noget at tale pænt, så det bestræber jeg mig på.

Dog skal jeg da ikke undlade at min stemmeføring måske en gang imellem kammer over, hvor minus-tolerancen afkodes øjeblikkeligt. Det sker faktisk også på skrift, har jeg opdaget. Bedst som jeg tror at jeg har sendt en diplomatisk mail af sted, får jeg et svar retur, hvor afsenderen beder mig om at falde lidt ned.

Og så er der jo kropssproget, som er et kapitel for sig. Når en teenager vender øjnene opad, er det formodentlig ikke en anerkendende gestus. Når chefen slår armene over kors, skal du næppe bede om lønforhøjelse.

Prøv at tage din telefon. Lad som om at du taler med en god ven. Prøv at sige 2-3 glade og venlige sætninger til ”vedkommende”. Kan du gøre det uden at smile?

Denne fredags links hjælper blandt andet et godt formål, hvor du kan støtte. Du kan få snakket med en fremmed. Du kan sikre at du kommer op til tiden. Du kan tjekke om du kan streame en bestemt film. Og du kan undersøge hvor gammel du egentlig er. Jo, du kan meget på nettet.

www.freerice.com: Her kan du hjælpe fattige mennesker i verden. Læs spørgsmålet midt på siden. Klik på det rigtige svar. Hvis du svarer rigtigt, doneres ris til fattige folk.

www.7cups.com: Mangler du nogen at snakke med? Har du noget på hjerte, som du gerne vil af med? Så find en person på 7 Cups. Det er gratis og anonymt og foregår via tastaturet.

www.onlineclock.net: Har du brug for et vækkeur? Har du glemt kukuret derhjemme? Er der ikke mere strøm på din smartphone? Så er der hjælp at hente herinde, hvor du har adgang til et online vækkeur. Du kan for eksempel blive vækket til den galende hane. God nat!

www.canistream.it: Can I Stream It? Her kan du søge på tværs af en række streaming tjenester og se hvor en bestemt film er tilgængelig. Jeg kunne ikke finde noget på Blinkende lygter.

http://you.regettingold.com: You’re getting old. Endnu en tjeneste på nettet på fremmedsprog. Prøv den hvis du vil præcis hvor gammel du er. Underligt nok var jeg en måned ældre end jeg regnede med. Og så får du masser af ligegyldig viden puttet oven i hatten.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.