Fem beduggede fredagslinks

Fem beduggede fredagslinks

Det er tåget udenfor, og man kan næste ikke se sine medtrafikanter forude. Det gælder om at holde afstand, så man ikke kører eller går ind i ulykker. Ulykker sker jo oftest, når de ikke er ventet. Så enkelt kan det siges.

Anderledes er det med det klima, som vi er omgivet af. Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Næsten samme frase kan siges om klimaet. En masse mænd og kvinder mødes her, der og allevegne for at drøfte fremtidens klima, og grotesk nok virker de til at være helt enige.

Der skal gøres noget ved klimaproblematikken, og det skal helst gøres nu, inden løbet kan være kørt. De fleste politikere kan godt se, at der skal ske noget, og den ene politiker efter den anden siger kloge ting til mikrofoner og kameraer. Alligevel virker det til, at der ikke rigtigt sker noget. Der mangler afgørende initiativer, så befolkningen mærker, at nu sker der noget.

Hvorfor mon? Hvis jeg var politiker, ville jeg helt klart forsøge at være med til at søsætte initiativer, der gør at befolkningen kan se, at der sker noget. Og befolkningen er også de børn og unge, som skal vokse op i en verden, som er ved at være hårdt trængt op på klimaområdet. Jeg er hverken ekspert eller meteorolog, men de fleste af os kan vist godt se, at det ikke kører som det skal.

Slukker du lyset efter dig?

Som forbruger hjælper det næppe ret meget, at vi husker at slukke lyset og at vi investerer 400.000 i en el-bil. Eller rettere: jo, selvfølgelig hjælper det, men hvis verdens helt store nationer stadig forurener løs 24/7, så batter en sølle el-bil i Svendborg næppe det helt store.

I Polen fyrer de løs i hjælpeløse kaminer, brændeovne og kedler, og det sker med næsten alt hvad der kan brændes. Her er der ikke råd til store investeringer i klimavenlig forbrænding, og hvis befolkningen ikke skal dø af kulde, er de nødt til at fyre op med ting, de har for hånden. Det er logik for høns, fristes man til at sige.

Vi ville nok gøre det samme herhjemme. Man er jo parat til at ofre det meste for sin familie. Og det er netop hvad jeg synes at politikere og vi alle skal sige til hinanden: vi vil ofre meget for at beskytte og hjælpe vores familier. Vær med til at gøre en forskel, og overvej hele tiden, om de ting du gør, kan ordnes på en anden måde.

Er det nødvendigt at køre ene mand i bil til arbejde? Kan man fylde biler op, så passagersæde og bagsæde også rummer levende mennesker? Det vil i øvrigt måske mindske kø-helvedet på landets motorveje. Og er det nødvendigt at flyve af sted på ferie flere gange om året?

Det er fredag, og vi skal fredagslinke sammen. I dag skal du se så spændende steder som under vandet, i billedriget, til København og Aarhus, Madrid og Odense.

www.bulkresizephotos.com: Skal du have redigeret en stak fotos til mindre størrelse. Så gør det på én gang via Bulk Resize.

www.koebenhavn-aarhus.dk: Så er der godt nyt til cykel entusiaster. I kan nu tage turen fra København til Aarhus på de to hjul.

www.realmadrid.com: Folk, der kender mig, ved at jeg er Real Madrid fan. Nu skal klubbens stadion moderniseres, og prisen løber op i godt og vel 4,3 milliarder kroner. Tja …

www.odenseelitecollege.dk: I Odense er der nu oprettet et meget spændende projekt: et elitecollege for dygtige sportsudøvere.

www.chasing-innovation.com: Tag på oplevelse med denne undervandsdrone.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.