
Creative Technology annoncerer i dag udgivelsen af to premium-nyheder i deres populære Pebble pc-højttalerserie: Creative Pebble X og Creative Pebble X Plus, sidstnævnte med subwoofer.
De nye finindstillede højttalere har potentialet til at gøre brugernes arbejdsstationer til et fordybende fristed. Med en imponerende RMS-styrke på op til 30W og en maks-effekt på 60W, lover både 2.0- og 2.1- højttalerne en overlegen lytteoplevelse på tværs af musik, film og spil. Udover lydkvaliteten kommer højttalerne også med justerbar RGB-belysning, der kan tilpasses efter smag og behag.
Med sine kablede og trådløse tilstande fungerer disse nye højttalere som et fremragende valg for den, der leder efter en førsteklasses lydopgradering af skrivebordsmiljøet.
Pebbles lydsignatur
Med Creative Pebble X-serien får man en heftig lyd med forbedrede og specialindstillede 2,75-tommers fuldfrekvensdrivere, som giver en livagtig lytteoplevelse. Begge modeller har det ikoniske 45-graders forhøjede design, vinklet for en optimeret lytteoplevelse.
Pebble X Plus har en slank subwoofer med to passive radiatorer, kompakt nok til at passe ind på ethvert skrivebord. Med ekstra funktioner som Dialog+ og BassFlex leverer de tung bas og krystalklar tale, uden at gå på kompromis med lydstyrken.
På trods af, at de er små, kan disse højttalere omslutte brugere med en akustisk effekt, der når op til 15W RMS og en topeffekt på 30W, når de er tilsluttet en pc-port. Når de er tilsluttet en PD-adapter* på 30W eller mere, kommer de virkelig til deres ret, med en maks-effekt på op til 60W for en enestående lytteoplevelse.
Sæt lys til lydbilledet
Den justerbare RGB-belysning tilbyder en palet med 16,8 millioner nuancer og seks indbyggede forhåndsindstillinger. Dermed kan brugerne tilpasse deres skrivebord på en personlig måde.
Tilslutning er også en leg, med understøttelse af både kablede og trådløse tilstande, herunder USB-lydafspilning, Bluetooth 5.3 og en universel 3.5 mm AUX-indgang. Derudover gør de dobbelte porte til hovedtelefoner og mikrofoner det også nemt og bekvemt at kommunikere og have private lytteoplevelser i de sene nattetimer.
For at få adgang til højttalernes fulde potentiale kan man downloade Creative-appen til Windows. Appen giver adgang til Sound Blaster Acoustic Engine-lydteknologier, såsom Surround, Smart Volume, Bass, Crystallizer og EQ. Brugere kan også tilpasse RGB-belysningen og andre funktioner i appen, som findes i Windows, Apple App Store og Google Play Store
Pris og tilgængelighed
Creative Pebble X koster 99,99 EUR (ca. 750 kr.) og kan forudbestilles på nordisk.creative.com/PebbleX
Creative Pebble X Plus er prissat til 139,99 EUR (ca. 1.050 kr.) og kan forudbestilles på nordic.creative.com/PebbleXPlus.