En smartphone er sådan en smart telefon, der kan bruges til meget andet end telefonopkald. Den kan også bruge til tekstbeskeder, mails, Facebook, Instagram, Snapchat og meget mere. Lige netop disse foto-services er blevet vanvittigt populære, og her får du en stak tips til, hvordan du gør dinebilleder på din smartphone bedre.
Tankerne herunder er udstikkere af en pressemeddelelse fr Sony, og nederst i indlægget får du et link til endnu flere godter hos Sony Mobile. Netop Sony er kendt for deres kvalitetsfyldte smartphones, når det handler om linse og objektiv i telefonen.
Inden du får en stak tips og tricks til bedre billeder på din smartphone, så husk at mange smartphones i dag har virkelig gode kameraer indbygget. Dette gør det efterfølgende nemt og hurtigt at dele disse fotos med venner og bekendte. Har du behov for billedbehandling, kan du med garanti finde en god app, der hjælper dig med billedbehandlingen. Nå, lad os se på nogle tips og tricks.
Pas på kulde og kondens
Når du bevæger dig rundt og vil tage fotos, så pas på at telefonen ikke er alt for kold. Fugt er rigtigt skidt, og hvis du har den liggende i din jakkelomme i nogle timer, bliver telefonen kold og fugtig. Overvej at lægge telefonen i et etui eller i en sok.
Lysstyrke på skærmen
Sørg for at du har skruet op for lysstyrken på din skærm. Det er svært at se dit motiv på skærmen, hvis det er for mørkt. Måske kan di smartphone automatisk justere lysstyrke?
Sol i ryggen – no go
Når du tager billeder med din smartphone, så sørg for at du ikke har solen i ryggen. Solen kan nemlig give dig nogle interessante effekter, hvis du leger en smule med skygger.
Fotografer i modlys
Når du fotograferer i modlys, kan du også opnå spændende effekter. Desuden kan det skabe lidt ekstra drama i billederne. Undgå dog at kigge direkte i sollys.
Blitz eller flash
Om du kalder det blitz eller flash, betyder egentlig ikke det store, når bare du bruger det på den rigtige måde. Du kan somme tider med fordel bruge flash i dagslys for at styre skygger på bedre vis.
De skæve vinkler
Når du skal til at tage de gode billeder med din smartphone, så tænk på vinklerne i billedet. Ved at gøre det en anelse anderledes, får du pludselig billeder med skæve og uventede vinkler.
Lær din telefon at kende
Brug tid på at sætte dig ind i din smartphones kamera. Der er sikkert godbidder gemt, og jo bedre du kender kameraet på forhånd, jo bedre billeder får du taget. Somme tider har du kun få sekunder, hvis du pludselig løber ind i det gode motiv.
Forbered dig
Inden du tager på den store fotosession, så forbered dig grundigt. Tænk gode og flotte motiver samt baggrunde ind i dine overvejelser.
Skyd løs
Lad være med at være en fedterøv, når du tager de gode billeder. Skyd løs og slet bagefter. Kig dine billeder igennem en gang om dagen eller ugen og slet de dårlige skud. Kill your darlings!
Flere guides
På nedenstående links finder du guides til bedre billeder med din smartphone. Se for eksempel:
- Forevig den smukke solopgang
- Bliv god til kontrast
- Eksperimenter med lav belysning