Akupunktur og nåle

Akupunktur og nåle

For et års tid siden fik jeg en slem fibersprængning i mit venstre baglår. En af de hersens fibersprængninger, hvor man nærmest kunne høre et smæld, da det gik galt. Det svimlede for øjnene og jeg synes selv, at det var en forfærdelig smerte. Jeg tror nu nok, at min kone har en anden opfattelse af hændelsen.

Nå, men fibersprængningen betød, at en planlagt golftur var i fare. Vi ved jo godt at sådan en skade kan tage lang tid om at hele, og jeg var temmelig nedtrykt ved tanken om, at jeg skulle melde afbud eller måske blot drengenes slag via en golfbuggy. Derfor måtte jeg i tænkeboks: hvordan kunne jeg fremskynde en heling.

Nåle i læg, lår og hoved

For det første fulgte jeg alle råd ved spontan skade: is, ro, benet op og alt det der. Dernæst fik jeg anskaffet mig et lårbind i et specielt materiale, som skulle være rigtigt godt for låret. Men jeg var stadig luren ved problemet, så jeg tog mig sammen og kontaktede Heidi.

Heidi er akupunktør i Svendborg, og efter en god snak med hende, fandt vi ud af at jeg skulle have 5 behandlinger. Det vil sige at jeg skulle troppe op 5 gange i Heidis hyggelige klinik og være forberedt på at jeg skulle have placeret nåle forskellige steder på kroppen. Helt rolig ved situationen var jeg ikke. Men jeg fandt det nødvendigt.

Fem gange mødte jeg altså op, og jeg kan konstatere at nåle placeret i læg, lår og hoved gjorde, at jeg faktisk kom med på golftur, og at jeg spillede med på samtlige 36 huller. Det hele foregik uden smerter, og jeg sender Heidi venlige tanker. Hvis ikke hun havde stået til rådighed med sin ekspertise, er det langt fra sikkert at jeg havde spillet med hin weekend.

Akupunktur i hele Danmark

Man kan finde denne alternative behandlingsform de fleste steder i Danmark. Lotte dyrker akupunktur i Odense, og hun tilbyder desuden cupping massage, hvis man lider af nåleskræk. Cupping massage er en spændende form for massage, hvor du får placeret små sugekropper fast på kroppen. Funktionen er så vidt jeg ved den samme som akupunktur, men den er altså lidt mere spiselig for folk, der ikke bryder sig om tanken om nåle i kroppen.

Der findes naturligvis et hav af andre behandlingsformer ved fibersprængninger. Det vil altid være en god ide at besøge lægen for at høre hendes dom, men i min situation handlede jeg hurtigt og kom i en kyndig behandling hos Heidi på kort tid. Det – bilder jeg mig selv ind – betød at jeg kunne hygge mig med drengene den weekend hvor vi snuppede Pejserevy lørdag aften efter en god runde golf i Horsens.

Har du gode oplevelser med alternative behandlingsformer?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.