Årets søgninger: 2016

Årets søgninger: 2016

2016 blev et år på godt og ondt, hvilket årets søgninger i Google vidner om. Igen lykkedes det Google at forudsige det amerikanske præsidentvalgs vinder ud fra antallet af søgninger på vinderen. Google er også den perfekte spåkugle, når epidemier er på vej. Men Google fortæller også andre ting. Lad os se på nogle af dem.

INDEN DU LÆSER VIDERE: vi er klar over at dette indlæg falder en smule sent, men det havde forputtet sig hos redaktørens mapper. Vi finder dog stadig indholdet værd at bringe …

Pokemon Go

Dette yderst populære spil prægede Googles database i en periode. Folk fra hele verden, store som små, valfartede ind i Google for at finde nyttige oplysninger om mobilspillet. Om jeg nåede jeg at komme i gang med Pokemon Go? Heldigvis ikke …

USA’s kommende præsident
Det amerikanske præsidentvalg var naturligvis en tophitter hos Google i USA. Trump imod Clinton. Igen viste det sig at Google kunne forudse at Trump ville vinde. Om jeg spillede 1.000 kroner på Trump af den årsag? Nej desværre …

England og EU

2016 var også året hvor England valgte at træde ud af EU. Der blev foretaget mange søgninger i forhold til fordele og ulemper ved Brexit. Englænderne valgte altså at forlade EU. Om jeg synes det er fornuftigt? Næ, faktisk ikke …

iPhone versus Pixel
iPhone, du ved telefonen fra Apple, nåede enorm popularitet i søgningerne. Faktisk så meget at den overlod en lidet flatterende femteplads til Googles ditto, Pixel. Om jeg skal have en iPhone 7? Nix, jeg holder mig til Nexus 6P for en stund …

OL i Brasilien

Brasilien afholdt en vellykket OL for alverdens atleter, hvor danskerne hjemtog pænt mange medaljer. OL medførte også en helt anden søgning i Google: den berygtede Zika virus. Om jeg deltog i OL? Nej, jeg har en knæskade …

De forlod os
2016 bød på mange smertelige, menneskelige bortgange. Nu er jeg ret musikinteresseret, så jeg tænker først og fremmest på David Bowie, Prince, Leonard Cohen og George Michael. Om jeg nåede at opleve dem live? Yes, Bowie i Parken tilbage i 90’erne.

Populære danskere

I Danmark googler vi selvfølgelig celebriteter. I år gjaldt det især den meget kønne svømmer Pernille Blume. Tennisdarling Caroline Wozniacki får os stadig til tasterne. Det samme gør håndboldfyren Mikkel Hansen, cyklisten Jacob Fuglsang og coach Morten Olsen. Om jeg har set nogen af dem live? Jep, Mikkel Hansen i en glædesrus efter et DM.

Skam dig
Og så blev 2016 også et jubelår for den norske tv-serie Skam, som åbenbart optager folk i alle aldre. Den vinder i popularitet foran Paradise Hotel, Stranger Things og Westworld. Om jeg har set Skam? Næ, og jeg kommer formentlig heller ikke til det.

Belgien elsker Toots

En anden musiker der forlod i 2016 er Toots Thielemans. Netop hans navn var et af de mest googlede i Belgien, og han var i selskab med Salah Abdeslam og Laura Tesoro. Om jeg ved, hvem det er? Nixen.

Finland googler også
I Finland er de også pjattede med Google. Faktisk kan du se spændende hitlister via nedenstående link. Om jeg kan røbe noget om de finske hitlister. Nej, desværre. Jeg forstår ikke finsk.

Se mange flere detaljer om årets søgninger i Google via linket:

www.google.com/trends/yis/2016/GLOBAL

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.