4 tips til Google Chrome browseren

4 tips til Google Chrome browseren

I Danmark er Google Chrome den mest anvende internetbrowser – og det er der god grund til. Google Chrome er lynhurtig og udgør en decideret schweizerkniv, når det gælder søgninger efter nyheder, rejser, kattebilleder eller noget helt fjerde. Ved at kende nogle få ninja tricks i Chrome browseren, kan du spare rigtig meget tid og få meget mere fornøjelse ud af at surfe såvel privat som i en arbejdssituation. Det er ikke svært, så alle kan være med uanset niveau.

Her får du 4 tips til at få mere ud af Google Chrome.

Åbn flere sider ved opstart

Langt de fleste brugere af Google Chrome har ikke ændret ved standardindstillingerne, så de vil blot se Google som deres startside, når de åbner browseren. Nogle har dog valgt at ændre startsiden til f.eks. den foretrukne online avis eller en anden side, der ofte anvendes. Den udvidede version er at lade browseren åbne flere forskellige sider ved opstart. Det kan spare en del tid, hvis du alligevel altid besøger et vist antal bestemt websites. Derved slipper du altså for manuelt at skulle åbne nye faner og indtaste webadresser.

Sådan gør du

  1. Gå til indstillinger (de 3 små prikker oppe til højre i Google Chrome)
  2. Scroll til bunden og vælg ”Åbn en bestemt side eller række af sider”.
  3. Nu kan du tilføje alle de sider, som du ønsker at browseren skal starte op med.

Genåbn nyligt lukkede faner

Når man har en række websites/faner åbnet i sin browser på én gang, og ved en fejl kommer til at lukke sin browser, kan det være ret frustrerende. Det har Google Chrome også fundet en løsning på. Det er nemlig muligt hurtigt at genåbne nyligt lukkede faner.

Sådan gør du

  1. Tast følgende kombination på dit tastatur: Ctrl + Shift + T

Surf inkognito

Hvis du ønsker at surfe lidt mere privat, kan du slå Chrome browseren over i såkaldt inkognito tilstand. Det betyder, at Google Chrome ikke længere gemmer din browsing- og downloadhistorik.

Sådan gør du

  1. Gå til indstillinger og vælg ”Nyt inkognito-vindue”. Alternativt kan du taste følgende kombination på dit tastatur: Ctrl + Shift + N

Chrome indstillinger på alle enheder/devices

De fleste bruger Chrome på tværs af en række enheder/devices som f.eks. bærbar computer, tablet, mobiltelefon og på henholdsvis jobbet og i privaten. Chrome gør det nemt at dele dine indstillinger på tværs af disse. Hvis du logger ind i Chrome, kan du beholde og bruge dine bogmærker, temaer og udvidelser på en hvilken som helst computer.

Sådan gør du

  1. Gå til indstillinger.
  2. Klik på “Aktivér synkronisering”

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.