
Har du en hjemmeside eller webshop, så er det meget vigtigt, at den er så SEO-venlig som muligt. Med ”SEO-venlig” menes selvfølgelig, at den skal være nem og hurtig at indeksere for søgemaskinerne. Google skal have den information de har brug for at placere siden i søgeresultaterne, og de skal have det serveret på et sølvfad!
I denne artikel giver vi tre tips til, hvordan du gør din hjemmeside mere SEO-venlig, så søgemaskinerne, specielt Google, vil elske den.
Lad os bare starte med det samme med tip nummer 1.
1. Få styr på sidens load-hastighed.
Når du sidder og tester din side, så sidder du sikkert på bredbånd med en ganske fin hastighed. Måske har du ligefrem fiberbredbånd, og derfor så loader din side super hurtigt.
Det er dog vigtigt, at du husker på, at det ikke er alle der er velsignet med hurtigt bredbånd. Mange, f.eks. dem der ser din hjemmeside på mobilen, har kun adgang til en 3G, måske 4G, forbindelse hvis de er heldige, og på sådan en forbindelse, er det altså ikke sikkert, at din side loader hurtigt nok. Det kan også være, at andre der besøger din hjemmeside kun har investeret i lidt billigere bredbånd, og på sådanne forbindelser vil man også ofte opleve svingende hastigheder samt ustabilitet.
Det ved Google godt, og derfor holder de nøje øje med, at din side også loader hurtigt selv på langsomme bredbåndsforbindelser.
Sørg derfor for at gøre din side så let så mulig. Her er et par ting du bør kigge på:
- Billeder – er de for store? Alt over 1 MB er for stort til web. Gør dem mindre, så loader din side hurtigere.
- CSS og JavaScript – er disse filer minified? Hvis ikke, så få det gjort!
- Server og webhotel. Præsterer disse optimalt? Det kan være svært at vide, hvor hurtig en server burde være, men en hurtig server svarer typisk på 1-200 millisekunder. Ligger du over dette er der plads til forbedring.
En god ting kan være at teste sin side på Pingdomtools, da det vil give dig et indblik i, hvor hurtig din side er i forhold til andre, og hvilke elementer på siden der tager længere tid at loade end andre.
2. Breadcrumbs
Din side skal have breadcrumbs. Breadcrumbs hjælper Google med at finde rundt på din side og danne sig et overblik over dit indhold. Jo lettere det er for Google at komme rundt på din side, jo nemmere er det for dem at finde nyt indhold på din side og placere det hurtigt i søgeresultaterne.
Din besøgende bruger selvfølgelig også dine breadcrumbs til at finde rundt på siden, så det er blot endnu en grund til at få det på!
3. Husk at redirecte!
Sletter du af og til indhold til fordel for noget nyt? Husker du at 301 redirecte den gamle url til den nye? Hvis ikke, så burde du begynde at gøre det. Hvis den gamle side har indgående links, så mister du disse, hvis den ikke redirectes til noget nyt.
Derfor er det utrolig vigtigt at du altid redirecter sider du sletter til noget andet relevant indhold på din side.
Dette råd skal selvfølgelig tages med en gran salt, da det ikke giver mening at redircte sider der har eksisteret i få timer, hvis man nu skulle finde på at ændre url´en til en ny. Du skal redircte, hvis det er en gammel side som Google allerede har indekseret og som andre hjemmesider måske linker til.
Vi håber at disse 3 simple råd, vil hjælpe dig til at gøre din side lidt mere SEO-venlig og dermed mere attraktiv overfor Google.
Vil du gerne vide mere om SEO, så kan vi anbefale at du tager på et af de mange SEO kurser der udbydes rundt omkring. Har du ikke lyst til at tage på et fysisk SEO kursus, så findes der også SEO kurser online, som kun koster en brøkdel af, hvad et fysisk SEO-kursus koster.
Hej,
Tak for en god og informativ artikel, med brugbare tips.
Jeg vil gerne bidrage med 3 on page SEO-tips, der også kan gavne rangeringerne meget:
1. Skriv Titles og Meta descriptions.
Det er en utrolig vigtig faktor for Google, at man har skrevet Titles og Meta descriptions til sine undersider. Hvis dette gøres korrekt, kan det også øge sandsynligheden for bedre CTR (Click Through Rate), og dermed flere besøgende, hvilket igen er en positiv faktor for Google. Det er vigtigt at indtænke sine fokussøgeord, når man skriver disse Titles og Meta descriptions.
2. Få styr på H-tags.
H-tags (overskrifter) er utrolig vigtige parametre for Google. Det er vigtigt at det første på en underside er en overskrift, der er formateret som en H1’er, og at dette er den eneste H1’er på siden. Der må være ligeså mange H2’ere, H3’ere osv., men husk at indtænke læsevenligheden. Derfor må der som tommelfingerregel heller ikke være mere end 300 ord mellem en H1’er og en H2’er.
3. Brug synonymer og relaterede ord til fokussøgeordene i content.
Når man skriver sin content på en underside, er det som tommelfingerregel en god idé at holde en søgeordstæthed på under 2,5% og gerne over 1,5% på det fokussøgeord, man ønsker at rangere på. Udover at gå mod at rangere på dette søgeord, kan det også være en god strategi at lave en brainstorm over synonymer og relaterede ord til det/de fokussøgeord, man har for den pågældende side. Her kan man sørge for at inkorporere de synonymer og relaterede ord i den content, man skriver, for at gøre det muligt at rangere på disse ord.
Jeg håber disse 3 on page SEO-tips også kan bruges.
Med venlig hilsen
Andreas Ulrik Christensen
Nordlys Marketing