Powerbank med trådløse earphones

Powerbank med trådløse earphones

Jeg skal straks undskylde denne overskrift, hvor intet mindre end 2 engelske ord supplerer 2 danske. Vi kommer bare ikke uden om, at jeg synes det er svært at finde danske oversættelser til de 2 engelske gloser: powerbank og earphones.

Der er nemlig tale om en lille, fiks anordning fra Sandberg, hvor du både får en genopladelig strømkilde samt trådløse høretelefoner, som ikke er høretelefoner i traditionel forstand. Så allerede her falder kæden af for mig – men nu til sagen.

Sandberg lancerer en ganske smart powerbank, som inkluderer et sæt ”ørepropper”, som du kan bruge, når du ønsker at lytte til musik uden at forstyrre andre. Disse høretelefoner, som jeg kalder earphones, og som på produktsiden også kaldes earbuds, ligner til forveksling en form for de ørepropper, som du måske kender fra koncerter og festivals, hvor du ønsker at beskytte dine ører.

Det er jo hele 3 ting

Produktet fra Sandberg hedder Bluetooth Earbuds + Powerbank, og med denne pakke får du hele 3 produkter i én: 2 stk earphones samt 1 powerbank, og det hele hænger ganske fint sammen. De 2 earphones kan du bruge helt trådløst uden genererende ledninger, og du kan altså bruge én ad gangen, dele en lydoplevelse med en ven eller du kan – naturligvis – bruge begge earphones ad gangen.

Sådanne trådløse anordninger skal lades op en gang imellem, og det er så her at den tilhørende powerbank bliver bragt i spil. En powerbank er en form for genopladeligt batteri, som du løbende lader op – typisk via din computer og et USB kabel. Personligt lader jeg min powerbank op ved min stationære pc, når jeg alligevel sidder og knokler med tekster til blandt andet Nettips og Bojsen IT.

Måske en julegaveide?

Når powerbanken er fyldt op med livgivende strøm, er den ellers klar til at give andre dippedutter lidt strøm, for eksempel de to earphones. En lille indikator fortæller, når der lades op, og powerbanken udstråler en blå farve (det er jo en BLUEtooth), som så fortæller, at der er strøm i banditten.

Her kunne jeg godt savne en form for indikator, der fortæller hvor meget strøm, der rent faktisk er i powerbanken. Forleden dag, da jeg skulle lade min smartphone op, opdagede jeg efter en halv times tid, at powerbanken var aldeles tom, og at min smartphone faktisk ikke havde fået ret meget strøm ud af samarbejdet.

Vejledende pris for Sandberg Bluetooth Earbuds + Powerbank er 999 kroner. Jeg synes du skal tjekke anordningen ud. Måske er det lige netop den gadgets, du har gået og sukket efter. Om ikke andet så nærmer julen sig, og så kan du gøre en god ven glad ,med denne tekniske og nyskabende julegaveidé.

Se mere på Sandbergs hjemmeside.

Læs også

1 Comment

  1. Erik Solberg

    Godt indlæg om en smart gadget!
    Alle ved hvor vigtige powerbanks er, når man er på farten og ikke kan komme til en stationær “dock” i ens travle hverdag 🙂
    Ydermere er det smart at have nogle trådløse earphones inkluderet – og netop dette komplementerer powerbanken meget synes jeg.
    Forestil dig en lang pendlertur – med bus, tog eller fly. Der er ingen mulighed for at oplade, og du vil egentlig helst være i “fred” for at kunne arbejde og koncentrere dig.
    Denne gadget løser to nødvendige ting med et nip!

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.