Nyt bluetooth headset fra Plantronics

Nyt bluetooth headset fra Plantronics

Det er ingen hemmelighed, at jeg sætter stor pris på at have et godt headset på hovedet, hvis jeg har flere og længerevarende telefonsamtaler foran mig i mit virke som indehaver af en lille, beskeden it forretning der konstruerer hjemmesider i Svendborg.

Jeg sammensætter WordPress hjemmesider for virksomheder, og jeg holder til huse i Svendborg. Her er det ret vigtigt at jeg kan kommunikere med mine kunder, og selv om mail er godt, er en telefonsamtale ofte den bedste og mest tidsbesparende form for kommunikation, når detaljer skal på plads.

Min smartphone er en Nexus 6P, hvilket er en mindre krabat på 5,9 tommer. Det gør at den faktisk kan være lidt af en heavy sag, hvis jeg har en længere samtale pr. telefon. Hvis jeg så oven i købet også skal navigere rundt på min computerskærm, mens jeg snakker med kunden, er det en stor lettelse at have begge hænder fri. De fleste herinde ved sikkert godt hvor bøvlet det kan være at skrive et @ med én hånd.

Headset er det bedste valg for mig

Derfor er et headset den bedste løsning for mit vedkommende. Jeg har en god og meget tydelig kommunikation med kunden, og jeg kan samtidig arbejde ved computeren på ganske almindelig vis, hvis kunden skal guides igennem en sikkerhedskopiering eller lignende. Det er altså ren win win for kunden og for mig.

Nu sidder jeg til dagligt i Fremtidsfabrikken i Svendborg. Det er et iværksætterhus med adskillige kontorer. Somme tider hænder det, at jeg sidder og arbejder i cafeen, og her er det hurtigt gået op for mig, at det er helt og aldeles umuligt at undvære et headset. Selv om baggrundsstøjen er beskeden, kan der alligevel være forstyrrende elementer.

Dette betyder at jeg enten skal forlade lokalet og for eksempel tage snakken udenfor, eller at jeg må undskylde over for kunden, hvis vedkommende har svært ved at høre hvad jeg siger. Faktisk kan det også være mere end almindeligt svært at høre hvad kunden siger, hvis andre beboere i Fremtidsfabrikken taler i baggrunden.

Derfor er et bluetooth headset lige sagen for mig, og seneste skud på stammen er et nyt headset fra Plantronics. Det hedder Plantronics Voyager Focus og er et ret enestående headset, som opfylder alle mine krav til et godt headset.

Gode gammeldags hørebøffer

Der er tale om et headset med ”hørebøffer”, hvilket jeg klart foretrækker i forhold til in-ear headsets, hvor man propper små dimsedutter ind i ørerne. Den slags er mine ører ikke skabt til, og jeg har altid foretrukket en god klassisk høretelefon – også når jeg lytter til musik ved computer eller smartphone.

Plantronics Voyager Focus er et godt stereo headset, som kobles til din computer eller smartphone via bluetooth. Selve parringen til en moderne smartphone går som smurt, og det volder ingen vanskeligheder. Er man i tvivl, kan man læse den medfølgende brugsvejledning. Mit bud er at du kobler headsettet til din smartphone på under ét minut.

Headsettet er (naturligvis) helt trådløst, og ifølge Plantronics’ hjemmeside kan du bevæge dig op til 30 meter væk fra din smartphone og alligevel holde forbindelsen mellem headset og smartphone. Kvaliteten er helt i top, og headsettet indeholder en række superpraktiske detaljer, som gør det nemt at anvende headsettet i dagligt brug.

Støj-reducering

Headsettet er i stand til at sortere udenomsstøj fra. Det betyder at du faktisk kan sidde et pænt støjfyldt sted og via tryk på en knap sortere denne støj fra, så den ikke virker generende.

Nem mute

Skulle du have brug for at snakke med en kollega, mens du har en kunde i telefonen, er det nemt at ”mute” mikrofonen. På dansk betyder det at personen i den anden ende ikke kan høre, hvad du snakker med kollegaen om. Enten trykker du let på en knap på headsettet eller du tager det af ørerne. Pling. Så er mikrofonen slået fra.

Skrue op og ned

Vi kender vist alle sammen fornemmelsen af at det er stort set umuligt at høre hvad der foregår inden anden ende af røret. Plantronics Voyager Focus er udstyret med 2 hørebøffer, hvor du kan bruge den ene til at skrue op og ned for lyden.

Smart sensor

Når din telefon ringer, er det uhyre nemt at besvare opkaldet via headsettet. Hvis headsettet ligger på bordet, tager du det op og placerer det på ørerne. Vupti, så er der hul igennem. Du kan også – hvis du allerede sidder med headsettet på ørerne blot trykke på den ene hørebøf. Så er der hul igennem. Hvis du lytter til musik og tger headsettet af ørerne, sættes musikken automatisk på pause.

Opladning

Headsettets indbyggede batteri kan holde til 12 timers telefonsamtale. Herefter skal det lades op. Det gør du via det medfølgende stik, eller endnu bedre: via en medfølgende stander, som rent faktisk ser ganske nydelig ud på dit bord.

Plantronics Voyager Focus får 5 stjerner ud af 5 herfra, står til 1.635 kroner, og du kan købe Plantronics Voyager Focus hos Zinuss

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *