Sikker privat handel

Sikker privat handel

Handel på nettet er blevet en selvfølgelighed og naturlig ting for mange danskere. Vi hiver Dankortet og Visakortet op foran skærmen og bestiller varer i stor stil fra både ind- og udland. Alt foregår i bedste stil, og vi er trygge ved handlen, da vi som forbrugere er godt forsikret imod eventuelle fuskere. Anderledes stiller det sig, hvis vi vælger at handle med andre private sælgere. Vi kender det især fra services som Gul og Gratis samt Den Blå Avis. Her aftaler vi praktiske detaljer som pris, levering og betaling på privat basis, og vi sætter vores lid til, at vi modtager varen, når varen er betalt via kontooverførsel. Desværre bliver mange snydt på denne måde, og man får ikke pengene retur. Man er selv ude om det, hvis man taber penge på denne facon.

Nu forsøger et firma at hjælpe på dette punkt. Firmaet hedder Box2Send, og de forsøger at udnytte den plads der er i mange vognmænds halvtomme varebiler og lastbiler. Hvorfor ikke udnytte kapaciteten til at hjælpe de handlende med at levere varen til døren og sørge for sikker betaling. Og levering forstås. Det foregår på den måde at køberen betaler på forhånd på firmaets hjemmeside, og når varen leveres til kunden, overføres beløbet automatisk til sælgerens bankkonto. Så er begge parter sikre på at handlen går den rette vej. Der skal naturligvis betales et beløb til fragtmanden, og dette beløb aftales individuelt mellem parterne.

www.box2send.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.