SEO software: Website Auditor

SEO software: Website Auditor

Tredje artikel i rækken om SEO software handler om programmet Website Auditor. Website Auditor er, som SEO Spyglass og Rank Tracker, et program, der skal få din hjemmeside højere op i søgeresultaterne. Det er jo det de fleste hjemmesideejere drømmer om: at få så mange besøgende (læs: kunder) ind på hjemmesi9den som muligt. Det kræver en del af hjemmesiden – indhold for eksempel – men man kan godt arbejde lidt ekstra med tingene i arbejdet med websitet. Website Auditor er et program, der analyserer dit site, hvorefter du får gode tips og konkrete tricks til det videre arbejde.

En af de vigtige ting ved hjemmesider, er de indeholder gode såkaldte TITLEs. Det er den linje, der står på fanebladene i browseren, og det er den tekst som Google-robotten elsker at indtage i dens store databasemave. En god TITLE med gode søge- og nøgleord er ren guf for robotten, og det er derfor vigtigt at du får sat sammenhæng mellem TITLE og indholdet på dine sider. Website Auditor scanner hele strukturen på dit site igennem og leverer en rapport, der fortæller en masse om dine siders metatags, altså TITLE, description og keywords.

Website Auditor finder usynlige fejl!
Hvis man vælger en komplet scanning af diverse indhold på sitet, vil man få en uddybende rapport over tingenes tilstand. Det gælder for eksempel døde links, dobbelt indhold og validering af siderne: er der links, der henviser til døde links og hvordan ser det ud med sidernes HTML-formater? Er der ting, der skal rettes op, så søgerobotten i højere grad kan blive tilfreds? Website Auditor gør dig også den tjeneste at den tjekker dine siders popularitet hos fx Google. Denne såkaldte PR er yderst vigtig, når du skal forsøge at trække dit site højere op i Googles søgeresultater.

Website Auditor er altså et stykke software, der virkelig kan hjælpe dine sider på rette vej. Det er et avanceret program, der er i stand til at gennemscanne, analysere og give gode råd med på vejen. Jeg afprøvede Website Auditor på et af mine private hjemmesideprojekter, og her fandt programmet 10 sider, hvor jeg havde overdrevet brugen af TITLE tagget. Desuden fandt Website Auditor 31 sider, hvor jeg havde forsømt at give en beskrivelse af sidernes indhold. 7 sider indeholdt links til andre websites, der ikke virkede. Det måtte jeg naturligvis hurtigt ændre på, så Google ikke pludselig opfatter min SEO som forsøg på at narre den…

Website Auditor fås i en gratis testversion eller du kan overveje at købe den fulde udgave for 99,75 dollars. Hvis du arbejder seriøst med dine websites og du ønsker et overblik over situationen, kan Website Auditor snildt anbefales. Denne omtale giver kun et overfladisk indtryk af programmets evner. Website Auditor kan meget mere, og du vil blive overrasket over mulighederne.

www.link-assistant.com/website-auditor

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.